Er dit barn nysgerrig på tro, så er minikonfirmand en god mulighed for at lære mere.
Nogle steder kaldes undervisningen børnekonfirmand eller juniorkonfirmand. Målgruppen er 9-10 årige, der går i 3. eller 4. klasse.
I kirkerummet er der både plads til leg og ro. Man kan stille spørgsmål om alt, og børnene får et grundlæggende kendskab til kristendom og kirke gennem historier, leg, musik og kreative aktiviteter som drama, dukketeater og maling.
De hører historier fra bibelen, som bl.a. handler om tro, næstekærlighed, det gode og det onde - og hvorfor vi fejrer højtider som jul, påske og pinse.
Der er også plads til eksistentielle spørgsmål om liv og død.
Det er den lokale sognekirke, der udbyder minikonfirmandforløb.
Skal dit barn være minikonfirmand?
Find din lokale kirke