Fortsæt til hovedindholdet

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Aldersro-Lundehus Pastorat, Holmens og Østerbro Provsti er ledig til besættelse ved midlertidig konstitution.

Konstitutionen, der er et barselsvikariat, sker for perioden fra og med 3. december 2026, eller snarest derefter, til og med 30. april 2027, men med mulighed for forlængelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet.

På Præsteforeningens hjemmeside kan du læse menighedsrådets embedsbeskrivelse. Her kan du læse om sognet, og om hvilke tanker menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Aldersro-Lundehus Pastorat, kan du også orientere dig på sognenes hjemmeside: https://www.aldersrolundehus.dk/

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte menighedsrådene for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: KMKBH@KM.DK. Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 28. september 2026 kl. 15:00.

Kontaktoplysninger
Menighedsrådsformand Nina von Staffeldt, Aldersro Sogn
E-mail: nina.vs@get2net.dk

Menighedsrådsformand Stig Strecker Ekman, Lundehus Sogn
Telefon 51 25 70 88 ∙ e-mail: stig@strecker-ekman.dk

Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ e-mail: KMKBH@KM.DK

Biskop Peter Skov-Jakobsen v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ e-mail: KMKBH@KM.DK.

 

Ansøgningsfrist: 28. september 2026

Menighedsrådets embedsbeskrivelse