Hvad er Københavns Stift?
Københavns Stift er et af folkekirkens 10 stifter. Stiftet omfatter kirker og menigheder i København, på Frederiksberg, i Tårnby og Dragør kommuner samt på Bornholm og ledes af biskoppen over Københavns Stift.
Et stift er et geografisk område inden for folkekirken. Københavns Stift har rødder i det gamle Sjællands Stift, som gennem århundreder omfattede alle menigheder på Sjælland. Først i 1922 blev det nuværende Københavns Stift oprettet som et selvstændigt stift.
Hvordan opstod Københavns Stift?
Københavns Stift blev oprettet den 1. december 1922, da det gamle Sjællands Stift blev delt i to.
I århundreder havde én biskop ansvaret for alle folkekirkens menigheder på Sjælland samt en række kirker uden for Danmark. Efterhånden voksede befolkningen, især i hovedstadsområdet, og der blev oprettet mange nye sogne og kirker. Derfor mente både kirkelige og politiske beslutningstagere, at stiftet var blevet for stort til, at én biskop kunne varetage opgaven.
Resultatet blev en deling af det gamle Sjællands Stift i Københavns Stift og Roskilde Stift.
Hvilket område hører til Københavns Stift?
Københavns Stift omfatter i dag kirker og menigheder i København, på Frederiksberg, i Tårnby og Dragør kommuner samt på Bornholm.
Da stiftet blev oprettet i 1922, omfattede det også områder i det daværende Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Stiftets grænser er siden blevet ændret flere gange. I mange år hørte kirkerne på Færøerne og i Grønland også under Københavns Stift, før de fik deres egne kirkelige ordninger.
Hvilken rolle spiller biskoppen og stiftet i folkekirken?
Biskoppen er stiftets øverste kirkelige myndighed og har blandt andet ansvar for præsteansættelser, ordinationer, tilsyn med præsterne og en række kirkelige beslutninger i stiftet.
Historisk var biskoppens vigtigste opgaver at holde kontakt med stiftets præster og stå til rådighed med teologisk vejledning. Netop biskoppens mulighed for at bevare denne kontakt var et vigtigt argument for at dele det gamle Sjællands Stift i 1922.
Københavns Stift udgør den organisatoriske ramme for de kirker og menigheder, der hører til stiftet.
Har Københavns Stift altid set ud som i dag?
Nej, både stiftets størrelse og grænser har ændret sig flere gange gennem historien.
Før 1922 hørte alle menigheder på Sjælland til det samme stift. I 1922 blev Sjællands Stift delt i Københavns Stift og Roskilde Stift. I 1961 blev dele af Københavns Stift overført til det nyoprettede Helsingør Stift som følge af den kraftige befolkningsvækst omkring hovedstaden.
Senere blev nogle københavnske sogne igen en del af Københavns Stift. Stiftets historie afspejler derfor både befolkningsudviklingen og ændringer i den kirkelige organisation.
Også i det 21. århundrede har stiftet ændret sig. I 2013 blev flere kirker taget ud af brug som sognekirker. I løbet af 2020'erne påbegyndte man i Nordhavn, Sydhavn og Ørestad arbejdet med nye kirkebyggerier, som skal betjene de voksende bydele.
Hvilken betydning har Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke) for stiftet?
Vor Frue Kirke er Københavns Domkirke og har gennem århundreder haft en central betydning for stiftet.
Allerede før reformationen flyttede biskoppen sin residens fra Roskilde til København, og Vor Frue Kirke blev stiftets hovedkirke. Kirken blev blandt andet brugt til kongelige ceremonier og fik i 1924 officielt betegnelsen domkirke.
I 1807 brændte Vor Frue Kirke ned i forbindelse med englændernes bombardement af København. Den nuværende kirkebygning blev indviet i 1829.
I nærheden af domkirken ligger også bispegården i Nørregade, som fortsat fungerer som arbejdsplads og bolig for biskoppen.
Denne side er en bearbejdet udgave af et udddrag af Københavns Stift i historisk perspektiv, skrevet af fhv. landsarkivar, dr. phil. Harald Jørgensen i anledning af Københavns Stifts 75 års jubilæum i 1997.
Det originale uddrag kan læses her: Københavns Stift i historisk perspektiv.