Fortsæt til hovedindholdet

Ledige stillinger

Hvis der aktuelt er ledige stillinger i Københavns Stift, vil de fremgå herunder. Der kan være flere ledige stillinger - scroll til bunden af siden.

De fleste jobopslag består af en tekst fra stiftet og en såkaldt embedsbeskrivelse fra det pågældende menighedsråd.

Døvepræst i Døvemenigheden Øst for Storebælt, Københavns Stift

Stillingen som tjenestemandsansat døvepræst i Døvemenigheden Øst for Storebælt er ledig til besættelse den 1. september 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

Hvis du ikke kan tegnsprog, skal du være indstillet på, at tegnsprogsuddannelse skal være gennemført inden indtrædelse i stillingen.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om døvemenigheden og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om døvemenigheden og Døves Kirke kan du også orientere dig på: https://www.doveskirke.dk/

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013) Stillingen aflønnes efter løngruppe 3 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Det er en forudsætning for indplacering i LG 3, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse eller NY PRÆST. Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og døveprovst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: KMKBH@KM.DK.

Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 9. juni 2025 kl. 15:00.

Kontaktoplysninger 

Menighedsrådsformand Kristin Martinsen, Døvemenigheden Øst for Storebælt 
E-mail: kristin.mar@hotmail.com
Telefon: 31 15 62 13 (SMS og evt. videoopkald efter aftale)

Døveprovst Ulrik Overgaard, Døveprovstiet 
E-mail: UO@KM.DK
Telefon 29 40 85 74

Københavns Stift 
E-mail: KMKBH@KM.DK
Telefon 33 47 65 00 

Biskop Peter Skov-Jakobsen v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel 
E-mail: KMKBH@KM.DK
Telefon: 33 47 65 00

Opslag af stillingen: 20. maj 2025 
Ansøgningsfrist: 9. juni 2025

 

Menighedens embedsbeskrivelse:

 

Stillingen som kirkebogsførende præst ved Døves Kirke på Frederiksberg er ledig til besættelse fra den 1. september 2025 eller hurtigst muligt derefter. Der er ikke tjenestebolig til stillingen.

Om Døves Kirke og menigheden Døvemenigheden Østdanmark dækker et stort geografisk område og omfatter døve og deres pårørende. Menigheden har base i Døves Kirke – en kirke med over 125 års historie og stærke rødder i døves kultur og traditioner.

Da menigheden er geografisk spredt, har fællesskabet efter gudstjenesterne stor betydning for både det kirkelige og sociale liv. Døves Kirke er den ældste i Norden på visuelle præmisser og den eneste i Danmark, med egen kirke og menighedslokaler. Kirken fungerer som et tegnsprogsmiljø – her foregår alt på dansk tegnsprog, også når hørende deltager.

Døves Kirke har en særlig karakter, som stiller specifikke krav til den tjenestegørende præst. At kunne tegnsprog er en fordel.

Gudstjenester og aktiviteter som konfirmationsforberedelse, familiegudstjenester, samtaler, fællesspisning og kulturelle arrangementer afholdes i kirken og andre steder i området. Samarbejde foregår bl.a. med plejehjemmet Kastanjehuset, Langelinieskolen, hvor døve elever går og Ballerup Psykiatri, afdeling for døve. 

Læs mere om menigheden og aktiviteterne på www.doveskirke.dk.

Kirken tilbyder gudstjenester, kirkelige handlinger, sjælesorg i form af samtalegrupper, konfirmationsforberedelse, familiegudstjenester, fællesspisning og kulturelle arrangementer.

Døvepræsten ved kirken skal kunne forkynde på dansk tegnsprog og have indgående kendskab til døves historie og kultur. Disse kvalifikationer vil kunne opnås ved en særlig uddannelse, der koordineres efter aftale med biskoppen.

Derudover forventes det, at du:

  • Indgår i tæt samarbejde med kirkens anden præst om planlægning og afholdelse af gudstjenester i henhold til menighedens enhed.
  • Deltager i menighedsrådsarbejde, distriktsmøder og er ansvarlig for dele af kirkebladet Effata.
  • Udfører sjælesorg, både i kirken og i hjemmet – derfor kræves kørekort og bil (kørselsgodtgørelse ydes).
  • Er ansvarlig for afholdelse af gudstjenester i Døves Kirke

Som vores nye præst forventer vi, at du:

  • Taler dansk tegnsprog – eller er villig til at tilegne dig det gennem relevant uddannelse.
  • Ser døve som en sproglig minoritet, ikke som en funktionsnedsat gruppe.
  • Brænder for at bidrage til et levende og inkluderende kirkeliv på dansk tegnsprog.
  • Er en tillidsfuld og samarbejdsvillig kollega, der indgår naturligt i det daglige fællesskab med menighed, personale og præstekolleger.
  • Deltager aktivt i at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
  • Er åben, rummelig og omstillingsparat – med lyst til at møde mennesker med forskellige baggrunde.
  • Tør tænke nyt og bidrage med idéer til udvikling af gudstjenester og aktiviteter.
  • Har interesse for kulturelle arrangementer og mulighed for at sætte dit præg herpå.
  • Har mod på ad hoc-gudstjenester og ønsker at bidrage innovativt til kirkens udvikling.
  • Arbejder aktivt med udvikling af liturgi og kirkesprog – på døves præmisser.
  • Bruger Tegnbibelen som dit primære redskab i forkyndelsen (autoriseret til liturgisk brug).
  • Har ansvar for Døves Kirke og København (anden præst dækker provinsområderne).
  • Indgår i tæt samarbejde med menighedsråd og personale – både i mødesammenhæng og i hverdagen.
  • Indgår i fagligt fællesskab med de øvrige døvepræster i både Øst- og Vestdanmark.

Yderligere oplysninger 

Kontakt døveprovst Ulrik Overgaard på UO@km.dk og 29 40 85 74 og menighedsrådsformand, Kristin Martinsen på kristin.mar@hotmail.com og 31 15 62 13 (SMS og evt. videoopkald)


Følg med på folkekirkensintranet.dk for andre job i folkekirken.