
Der er masser af sankthansfester i København og på Bornholm, men hvad har kirken med sankthansbål at gøre?
Find en oversigt over udvalgte sankthansarrangementer i kirkerne her (når sankthansaften nærmer sig), og bliv lidt klogere på sankthans-traditionen.
Når flammerne æder sig gennem det meterhøje sankthansbål med eller uden en heks på toppen, så synger de fleste med på "Midsommervisen", som Holger Drachmann skrev i 1885.
Teksten bærer præg af den nationalromantik, der voksede sig stor efter det ydmygende nederlag i krigen i 1864. Men selvom vi minder hinanden om visens historiske kontekst, så kan Drachmanns ord også fungere som en vigtig påmindelse i dag.
Det kan virke lidt voldsomt at futte en heksedukke af - især fordi vi ved, at hundredevis af virkelige kvinder (og mænd!) blev forfulgt og henrettet på bål i 1500- og 1600-tallet.
Men Drachmann havde ikke rigtige hekse og trolde i tankerne, da han skrev Midsommervisen. Han har nok snarere brugt hekse og trolde som symbol på alt det, der er ondt... Og det onde skal vi bekæmpe med glædesblus - ikke "hadsblus" eller "hævnbål".
Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer.
Normalt hader man sine fjender og elsker sine venner, men at elske sine fjender er svært. De fleste mennesker vil nok helt naturligt møde deres fjender med mistro og vrede. Men i Bibelen beder Jesus beder os om at gøre det modsatte.
Lyder det ikke lidt som Midsommervisen?
Mød ikke det onde (heksene og troldene) med hadsblus og hævnbål - mød dem med glædesblus!
Jesus' glædesblus er den meget svære opgave at have medlidenhed og medfølelse for ens fjender.
Glædesblusset i Midsommervisen er "varme hjerter":
Vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde!
Det var den katolske kirke, der tilpassede de hedenske solhvervsritualer til en kristen og bibelsk sammenhæng. Derfor kalder vi festen for sankthans - og teknisk set er dagen en fejring af Johannes Døberens fødselsdag, men der er ikke så mange kristne traditioner forbundet med sankthansaften.
Alligevel giver det mening, at kirken også fejrer sankthansaften. For fejringen af lyset, samværet, fællesskabet – og kærligheden – er helt grundlæggende for kirken.
Så det er helt i orden at glemme alt om Johannes Døberens fødselsdag. I stedet nyder vi det gode vejr, maden og samværet. Det glædesblus vil kirken også gerne være med til at tænde!