Fortsæt til hovedindholdet

Allehelgen

I København og på Bornholm

Den første søndag i november er allehelgenssøndag i folkekirken. På denne dag mindes vi de døde, og dem, vi savner. Gudstjenesterne denne dag er som regel særligt stemningsfulde. Præsten læser navnene op på de personer fra lokalområdet, som er døde det forgangne år. Musikken, de levende lys og stilheden skaber en stemning af eftertænksomhed og refleksion.

Her er der plads til både sorg og medfølelse.

Allehelgen er en tradition, der oprindeligt kommer fra den katolske kirke, hvor dagen blev brugt til at mindes alle helgener. Herhjemme har dagen dog udviklet sig til primært at være en mindehøjtid for de afdøde. Tilbage i 1770 bestemte Struensee (også kendt som Mads Mikkelsen i ”En Kongelig Affære"), at allehelgen altid skulle falde den første søndag i november. Derfor fejrer vi allehelgensaften (også kendt som halloween) natten før den første søndag i november – i resten af verden er det altid den 31. oktober.

Allehelgenssøndag ligger i 2025 den 2. november. Denne søndag læser præsten tekster fra Esajas Bog fra Det Gamle Testamente og fra Johannes' Åbenbaring og Matthæusevangeliet, som begge findes i Det Nye Testamente.

I teksten fra Matthæusevangeliet fortæller Jesus: 

I er heldige, hvis I sørger,
for I vil blive trøstet.

I er heldige, hvis I er små og ubetydelige,
for I vil overtage jorden.

I er heldige, hvis I længes efter,
at det bliver, som Gud vil have,
for jeres længsel vil blive opfyldt.

I er heldige, hvis I hjælper andre,
for I vil selv få hjælp.

Forskellen på Halloween og Allehelgen
 

  • Halloween har rødder i den keltiske (irsk/skotsk) højtid Samhain, som markerede slutningen på høstsæsonen og starten på vinteren. Det blev senere blandet med kristne traditioner og ritualer fra andre kultursfærer, og blev med tiden - især i USA - til din højttid, vi kender som Halloween.
    Traditionen med udskårne græskar er formentlig rødder tilbage i kelternes Samhain, mens nogle historikere gætter på, at "trick or treat"-traditionen kan spores tilbage til englændernes "bonfire night" d. 5. november, hvor der er bål, fyrværkeri og en generelt løssluppen stemning.
     
  • Allehelgen i Danmark er oprindeligt en katolsk fejring af helgenerne, men i dagens protestantiske folkekirke, er Allehelgen blevet en markering af livets afslutning og en mindestund for dem, vi har mistet, og dem vi savner.

På sin vis er Halloween og Allehelgen et godt makkerpar, for de to mærkedage er i grunden ret forskellige. 

Halloween handler om at klæde sig ud, hygge sig med spøgelseshistorier og sjov og ballade. 

Allehelgen giver os en mulighed for at finde et rum og finde ro til at samle tankerne om livet, døden og sorg.

Find herunder et overblik over arrangementer og gudstjenester i forbindelse med allehelgen og halloween:

Allehelgen-arrangementer i Københavns Stift 2025

Udvalgte allehelgensarrangementer

22. oktober
– Lundehus Kirke (Østerbro) — Græskaraften

Sammen med FDF K27 Lundehus inviterer Lundehus Kirke til den årlige græskaraften, hvor vi går amok i græskar. Kort andagt, græskarskæring, bål og suppe. Gratis og uden tilmelding.

26. oktober
– Godthaabskirken (Frederiksberg) — Benjamin Britten MISSA BREVIS

Tre sangere fra Godthaabskirkens kor og organist Aeji Choi opfører Brittens MISSA BREVIS, suppleret med solosange af Strauss, Mahler og Karg-Elert. Koncerten varer ca. én time.

– Kildevældskirken (Østerbro) — Allehelgenkoncert med SUONA

Vokalensemblet SUONA markerer allehelgen med koncert i Kildevældskirken. Musikken favner mørke, sorg og håb gennem klassiske værker, folklore og nordisk lyd.

28. oktober
– Sankt Jakobs Kirke (Østerbro) — Børnegudstjeneste

Poetisk allehelgensgudstjeneste for børn med teater og aftensmad. Om paradishaver, kæledyr i himlen og en ny version af skabelsesfortællingen. Børn spiser gratis, voksne 30 kr.

30. oktober
– uKirke (Vesterbro) — Mad&Musik

Sofaer, bar, fællesspisning og Halloween/Maskebal. Bands: Blind Decade & Narrow. Fællesspisning kl. 18 (25 kr), derefter koncerter. Resten af aftenen er gratis og åben for alle.

31. oktober
– Frihavnskirken (Østerbro) — Halloween hekse uddeler slik

Heksene deler slik ud i Frihavnskirken mellem kl. 16 og 18. Kig forbi – inden de flyver hjem til Bloksbjerg.

– Aalholm Kirke (Valby) — Safe Zone

Et fredeligt halloween-alternativ: rist en skumfidus, få varmen i kirken eller hent slik ved døbefonten. Åbent for alle børn og unge på Trick or Treat.

1. november
– Vor Frue Kirke (Domkirken) (Indre By) — Allehelgensvesper

En stemningsfuld vesper med Københavns Drengekor-Det Kongelige Kantori. Musik, salmer og bønner skaber et rum til at mindes de døde. Mulighed for at tænde lys.

Udvalgte gudstjenester · Allehelgensdag · 2. november 2025

Udvalgte gudstjenester d. 2. november 2025

Amager
– Filips Kirke

Gudstjeneste med lystænding samt oplæsning af navne på dem, som er bisat eller begravet fra Filips Kirke eller Sundby Kirkegårds Kapel det seneste år. Prædikant: Steffen Vestergaard Andersen. Efterfølgende kirkekaffe i salen. Mulighed for at tage kirkegårdlys med. Navne læses for perioden 1. oktober 2024 – 1. oktober 2025. Pårørende kan kontakte kirkekontoret for at sikre navne på listen. På dagen kan man skrive flere navne på.

– Sundby Kirke

Musikgudstjeneste, hvor vi kan mindes afdøde, også fra tidligere år. Lystænding. Navne kan skrives i bog ved indgangen eller indsendes på forhånd.

– Hans Tausens Kirke

Allehelgenskoncert med Mogens Dahl Kammerkor. Program bl.a. Brahms, Howells og Fauré. Medvirkende: Mogens Dahl Kammerkor, Jakob Lorentzen (orgel), Jon Gjesme (violin), Iben Teilmann & Ida Speyer Grøn (bratsch), Henrik Brendstrup & Øystein Sonstad (cello), Katrine Øigaard (kontrabas). Dirigent Mogens Dahl. Billetter påkrævet.

Bornholm
– Nylars Kirke

Navne på årets døde læses op. Gudstjenesten minder os om troen, vi tager afsked med, og glæden over de dødes liv. Ønsker man frasigelse af navneoplæsning, kan sognepræst Cæcilie Jessen kontaktes.

– Vestermarie Kirke

Navne på årets døde læses op. Musik ved fløjtenist Christina Gornitzka. Kontakt sognepræst Cæcilie Jessen for frasigelse af navne.

– Rønne Kapel

Allehelgensandagt. Navne læses på afdøde bisat/begravet fra Skt. Nicolai kirke eller Rønne kapel.

– Gudhjem Kirke

Navneoplæsning. Korsang ved Kristin Schmidt, Ursula Bambuch, Rebecca Forsberg Svendsen, Tobias Aabye Dam og Simon Oberst.

– Østerlars Kirke

Navneoplæsning. Meditativ korsang ved Kristin Schmidt, Ursula Bambuch, Rebecca Forsberg Svendsen, Tobias Aabye Dam og Simon Oberst.

Brønshøj
– Brønshøj Kirke

Mindegudstjeneste med oplæsning af navne og lystænding. Mulighed for kirkegårdsbesøg.

Frederiksberg
– Sankt Lukas Kirke

Eftermiddagsgudstjeneste, hvor navnene på døde i sognet læses op. Mulighed for lystænding. Refleksioner over sorg og erindring. Kaffe og kage i våbenhuset efterfølgende.

– Sankt Markus Kirke

Allehelgensgudstjeneste om sorg og savn. Efter gudstjenesten kan man lave bivokslys og frugtlygter. Kage, saft og kaffe bagefter.

Indre By
– Sankt Pauls Kirke

Allehelgenssøndag mindes vi de døde. Vi begynder kl. 10:00 med Faurés Requiem, som fortsætter ind i gudstjenesten, der starter kl. 10:30. Under gudstjenesten vil sognepræst Kathrine Lilleør læse navnene op på de, som er bisat fra Sankt Pauls eller bisat af sognepræsten i det forgangne år.

– Trinitatis Kirke

Minderitual i koret inden højmessen kl. 10:30. Vi beder en bøn og tænder lys. Navne på afdøde begravet fra kirken det seneste år læses op. Alle er velkomne, også pårørende til tidligere døde. Ved Erik Høegh-Andersen.

– Trinitatis Kirke

Alle Helgen. Ved Erik Høegh-Andersen.

– Christiansborg Slotskirke

Allehelgensdag. Sankt Annæ Pigekor medvirker. Præster: Trine Vestersøe (prædikant) og Leif G. Christensen.

– Vor Frue Kirke

Allehelgensgudstjeneste med fokus på børn, vi har mistet. Navne læses op fra kort udfyldt før gudstjenesten. Journalist og forfatter Esben Kjær deltager og læser navnene op. Medvirkende: sognepræst Eva-Maria Schwarz, kirkens Kantori, organist Hanne Kuhlmann.

Nordvest
– Grøndalskirken

Allehelgensgudstjeneste søndag d. 2. november kl. 10.30. En højmesse, hvor alle kirkens præster deltager, og hvor navnene på dem, vi har mistet det forgangne år, læses op. Efter gudstjenesten er der frokost i krypten, hvor alle naturligvis er velkomne.

Nørrebro
– Sankt Stefans Kirke

Allehelgensgudstjeneste. Navne oplæses. Pårørende kan indsende navne til præsterne Pernille Østrem eller Thomas Høg Nørager.

Sydhavn
– Kirkeskibet 2450

Fortællekoncerten VEJEN – en musikalsk fortælling om sorg og håb. Fortæller Anya Sass, musik af Fredrik Lundin m.fl. Præst Ida Fonsbøl byder velkommen. Fri entré. Varighed 55 min.

Valby
– Aalholm Kirke

Stemningsfuld allehelgensgudstjeneste. Oplæsning af navne. Efterfølgende suppe i våbenhuset. Medvirkende: cellist Cecillie Hyldgaard, sognepræster Maria Hjort og Tine Bundgaard Wanscher.

Vanløse
– Vanløse Kirke

Allehelgensgudstjeneste med oplæsning af navne. Efterfølgende frokost i sognehuset. Gratis, uden tilmelding.

Vesterbro
– Eliaskirken

Allehelgensgudstjeneste på engelsk. Jazz Service med musik og lystænding. Dia de los Muertos-inspireret mindefest: bring et foto og yndlingsret fra afdøde. Pastor Maria Fihl. Musik: Morten Kjær (vokal), Christina von Bülow (saxofon/fløjte), Olivier Antunes (piano).

Østerbro
– Esajas Kirke

Allehelgensgudstjeneste, hvor vi mindes dem vi savner. Navnene på årets døde læses op. Musik, salmer, bibellæsninger, prædiken og altergang.

– Nazaret Kirke

Allehelgen. Præst: Henrik Bartholdy.

– Frihavnskirken

Mindegudstjeneste for dem, der er begravet eller bisat fra Lutherkirken og Frihavnskirken det seneste år. Navne læses op. Lystænding undervejs. Navneliste hænges på døren. Pårørende kan frasige oplæsning via kirkekontoret.

– Holmens Kirkegårdskapel

Allehelgensgudstjeneste ved Marie Ørgaard.

– Lutherkirken

Mindegudstjeneste for afdøde begravet/bisat fra Lutherkirken og Frihavnskirken. Salmer og lystænding. Navneoplæsning. Kontakt kirkekontoret for frasigelse.

– Kastelskirken

Allehelgensgudstjeneste, hvor vi mindes vore døde.