SANKTHANSAFTEN
Der er masser af sankthansfester i København og på Bornholm, men hvad har kirken med sankthansbål at gøre?
Find en oversigt over udvalgte sankthansarrangementer i kirkerne her, og bliv lidt klogere på sankthans-traditionen.
"Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde"
Når flammerne æder sig gennem det meterhøje sankthansbål med eller uden en heks på toppen, så synger de fleste med på "Midsommervisen", som Holger Drachmann skrev i 1885.
Teksten bærer præg af den nationalromantik, der voksede sig stor efter det ydmygende nederlag i krigen i 1864. Men selvom vi minder hinanden om visens historiske kontekst, så kan Drachmanns ord også fungere som en vigtig påmindelse i 2024.
Det kan virke lidt voldsomt at futte en heksedukke af - især fordi vi ved, at hundredevis af virkelige kvinder (og mænd!) blev forfulgt og henrettet på bål i 1500- og 1600-tallet.
Men Drachmann havde ikke rigtige hekse og trolde i tankerne, da han skrev Midsommervisen. Han har nok snarere brugt hekse og trolde som symbol på alt det, der er ondt... Og det onde skal vi bekæmpe med glædesblus - ikke "hadsblus" eller "hævnbål".
Der findes ikke frygt i kærligheden, tværtimod. Ægte kærlighed jager frygten væk.
Bibelens glædesblus
I år falder sankthansfesten på en mandag. Dagen før bliver søndagsgudstjenesten i kirken kaldt for "1. søndag efter trinitatis".
Trinitatis er en periode i kirkeåret ligesom påske, advent og jul er det. Trinitatis er en markering af, at man i folkekirken tror på, at Gud er tre ting på samme tid:
Gud, Jesus (sønnen) og Helligånden. De tre hænger sammen. Når man bliver døbt, sker det fx altid "i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn."
Den tekst, præsten læser højt 1. søndag efter trinitatis, passer faktisk ret godt til Midsommervisens budskab. Her kan man godt drage en parallel mellem bibelteksten og sankthansaftens glædesblus.
Ægte kærlighed er vores glædesblus. Den jager frygten væk.
Hedensk solhvervsfest bliver til kristen højtid
Det var den katolske kirke, der tilpassede de hedenske solhvervsritualer til en kristen og bibelsk sammenhæng. Derfor kalder vi festen for sankthans - og teknisk set er dagen en fejring af Johannes Døberens fødselsdag, men der er ikke så mange kristne traditioner forbundet med sankthansaften.
Alligevel giver det mening, at kirken også fejrer sankthansaften. For fejringen af lyset, samværet, fællesskabet – og kærligheden – er helt grundlæggende for kirken.
Så det er helt i orden at glemme alt om Johannes Døberens fødselsdag. I stedet nyder vi det gode vejr, maden og samværet. Det glædesblus vil kirken også gerne være med til at tænde!