Fortsæt til hovedindholdet
22
okt

Religionspædagogisk netværksdag ”Forældresamarbejdet med konfirmandfamilierne”

Kirke på Bornholm

Årets stiftskursus handler om forældresamarbejde.
Noomi Christine Linde, cand. psyk., ph.d, står for oplægget.


Hvad kendetegner det moderne forældreskab, de idealer og krav, som forældre orienterer sig efter, og hvilke forventninger har forældre til barndommen og skolegang i dag? Det moderne forældreskab er intensiveret og krævende, og hverdagen kan være fyldt med dilemmaer om, hvordan man hensigtsmæssigt både er en nærværende omsorgsgiver og samtidig støtter børns udvikling af selvstændighed.

Noomi vil sætte fokus på dette kernedilemma, og pege på vigtigheden af at have et eksistentielt pædagogisk blik for at begribe det hensigtsmæssige forældreskab. Anden del af oplægget vil tage fat i forældresamarbejde, og de dilemmaer, der er knyttet til bestræbelsen på at samarbejde med forældre. Oplægget slutter med at beskrive, hvordan man hensigtsmæssigt kan håndtere samarbejdet på en måde der fremmer tillid og gensidighed.


Dag og tidspunkt: 22. oktober 2026 kl. 10-13 (kl. 9.30 med indflyvning til kaffe og croissanter)
Deltagere: præster, kirkekulturmedarbejdere, kirkemusikere og andre kirkelige undervisere
Pris: Gratis
Tilmelding: provstisektretær Lena Maria Pedersen LMP@km.dk
Kontaktperson: religionspædagogisk konsulent i Københavns Stift Annette Molin Brautsch

Kursusdagen arrangeres af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i samarbejde med alle de religionspædagogiske stiftsudvalg og konsulenter.