Fortsæt til hovedindholdet

Kristi himmelfartsdag

Københavns Stift | 2026

Hvorfor fejrer vi Kristi himmelfartsdag?

Kristi himmelfartsdag hænger tæt sammen med påsken. Jesus blev korsfæstet, døde og genopstod påskesøndag. I dagene efter påske mødte han flere af sine venner igen. Han gik med dem, spiste med dem og talte med dem. De havde mange spørgsmål, og han brugte tid på at forklare dem, hvad det hele betød.

Efter 40 dage forlod han Jorden - i Bibelen står der, at han "blev taget op til himlen". 

Kristi himmelfartsdag er en del af kirkens vigtigste fortælling: påskefortællingen. Jesus dør, men genopstår (og kommer i himlen). Dermed bliver påskefortællingen et symbol på, at de gode kræfter i verden kan bekæmpe de onde. 

Hvad skete der Kristi himmelfartsdag?

På Kristi himmelfartsdag mødtes Jesus med sine venner én sidste gang. Det skete ved Oliebjerget – en markant forhøjning øst for Jerusalems gamle bymidte. Jesus kendte stedet godt. Det var også her han var med sine venner skærtorsdag i påsken.

Jesus sagde, at han snart ville forsvinde. Men han lovede, at de nok skulle få hjælp til at klare sig uden ham. Han sagde også, at de skulle fortælle andre om det, de havde oplevet. Pludselig blev han løftet op fra jorden, og en sky skjulte ham. 

Mens de stadig stod og så op mod himlen, dukkede to mænd i hvide klæder op. De lignede engle – ligesom dem ved graven. De sagde, at Jesus nu var taget op til Gud, og at han en dag ville komme igen.

Kristi Himmelfart i København 2026

Særlige gudstjenester i København

Langt de fleste kirker i Københavns Stift holder gudstjeneste Kristi himmelfartsdag. I nogle kirker er gudstjenesten lidt udover det sædvanlige i anledning af helligdagen. Her er seks eksempler på særlige himmelfartsgudstjenester:


Torsdag d. 14. maj 2026
 

Kl. 10.00 – Sundkirken (Amager)
Kristi himmelfartsdag ved Mik Kjerulff sammen med Mandagssangerne. Gudstjenesten tager udgangspunkt i evangelisternes beskrivelser af den opstandne Jesus og himmelfarten. Efterfølgende fejres dagen med islagkage, jordbær, bobler og fællessang fra den danske sangskat.
 

Kl. 10.00 – Husumvold Kirke (Husum)
Jazzhøjmesse med salmer i nye arrangementer spillet af en jazzkvintet. Præludium, motet og postludium byttes ud med jazznumre, og medvirkende er bl.a. Andreas Bergholt, Christina Holm, Jonathan Schou og Johannes Bohn. Efter højmessen er der gratis brunch.
 

Kl. 10.30 – Sankt Lukas Kirke (Frederiksberg)
Højtidelig gudstjeneste med musik og fællesskab. Cellist Tittit van der Pals medvirker med musik af J.S. Bach og Edmund Joliffe sammen med Sanne Graulund på flygel. Der synges fra både salmebogen og Højskolesangbogen, og efter gudstjenesten er der kirkekaffe og “Opstandelseskage – Jesu fodaftryk”.
 

Kl. 19.00 – Sankt Stefans Kirke (Nørrebro)
Musikgudstjeneste i anledning af Kristi Himmelfart med Stefanskirkens professionelle kor. Gudstjenesten beskrives som præget af ro, musik og refleksion, hvor korsang og klang skal åbne for eftertanke og nærvær.
 

Søndag d. 17. maj 2026

 

Kl. 11.00 – Frederiksholm Kirke (Sydhavn)
Udendørs friluftsgudstjeneste med livemusik og klatrevæg. Under gudstjenesten klatrer instruktører på kirkens 15,6 meter høje væg, og bagefter er der musik med “Sofie Schelde og det lille orkester”, ponyridning, grill og mulighed for selv at prøve klatrevæggen..

En ny himmelfartstradition?

Gudstjeneste på natklub

I 2025 åbnede natklubben Dorsia dørene for en helt særlig event: en gudstjeneste med drinks.

 

Kirkebænken var skiftet ud med barstole, alterlyset var skiftet ud med neonlys, og den søde altervin blev skiftet ud med sprøde cocktails - både med og uden alkohol. Men budskabet blev ikke ændret: Vi fejrer kærligheden til hinanden og til os selv. 

 

”På klubben Dorsia glæder vi os til at slå dørene op og se, hvad vores festglade publikum siger til en god gedigen prædiken efter alle kunstens regler”, forklarede klubchef på Dorsia Adam Villaro Krüger. 

 

Men kan et nattelivs-tempel virkelig forenes med kirkens hellige traditioner? For nogle vil kombinationen af cocktails og kristendom måske virke provokerende, mens andre måske ser det som en naturlig udvikling i en tid, hvor grænserne mellem det spirituelle og det sociale er under forandring. Præst Rasmus Peytz Stephansen, der stod for gudstjenesten på natklubben udtalte: 

 

”Tidens megen snak om åndelig oprustning afspejler en tendens, vi oplever i kirken, nemlig et tiltagende behov for at tale om sin tro og eksistens. Men folk ved ikke, hvor de skal finde fællesskaber til den slags samtaler. Derfor vil jeg åbne samtalen med en festlig gudstjeneste.”

 

Gennem elektronisk musik, bønner og kirkelige ritualer blev Dorsias menighed ført gennem en meditativ gudstjeneste, der lagde grundstenene for en fantastisk nat: 

 

”På mange måder er kirken og natklubben to sider af samme mønt, da begge fungerer som ventil efter en travl hverdag. Vi træder ind i et særligt rum, der er forskelligt fra resten af verden, og så bliver vi forandret gennem et ritual,” fortalte Rasmus Peytz Stephansen. 

Hvordan fejrer vi Kristi himmelfart i dag?

I Danmark er Kristi himmelfart en fridag. Mange bruger den på familie, venner eller en lille ferie. I kirken er der gudstjeneste. Her hører man historien om Jesus, der bliver taget op til himlen. Præsten taler tit om, at Jesus ikke bare forsvandt, men satte noget nyt i gang: et fællesskab og en tro, der stadig lever.

Kristi himmelfartsdag hænger også tæt sammen med pinsen, som finder sted 10 dage efter Kristi himmelfartsdag. Her får Jesus' venner nemlig den hjælp, Jesus havde lovet dem: Helligånden. 

Læs om hvad Helligånden er - og hvorfor vi fejrer pinse.

Billedet øverst er malet af Rembrandt van Rijn i 1663 og hedder "Himmelfarten". Maleriet tilhører Alte Pinakothek i München, Tyskland, og gengives her under Creative Commons' CC BY-SA 4.0-betingelser.