Far, hvorfor gør du det der?

’Der er ikke i noget af det fremlagte materiale belæg for at sige, at Lars Findsen benyttede stjålne cykler som betaling for SM-sex. Allerede derfor findes orienteringen af partilederne usand og dermed retsstridig og krænkende.’

Sådan lyder det i den dom, der under stor mediebevågenhed blev afsagt ved retten i Lyngby 5. november 2025, hvor tidligere FE-chef Lars Findsen fik tilkendt erstatning på 20.000 kroner. Med en aftrædelsesordning på syv millioner kroner, hvad har så fået ham til at køre erstatningssagen og dermed igen udsætte sig selv og sine pårørende for, at hele Danmark forbinder den tidligere, højt profilerede embedsmand med SM-sex og cykeltyverier?

’Man skal vist bare trykke her,’ siger Lars Findsen energisk om knappen, han selv har fundet til porten i bispegården i Nørregade, og springer ind i sin sølvfarvede, åbne BMW. Han er iført sort, stramtsiddende jakkesæt og blå skjorte.

Interviewet er allerede i gang, da han sænker sig ned i en blød stol foran et bord dækket med kaffe og chokolade.

Du har været varetægtsfængslet i månedsvis efter en spektakulær anholdelse i Københavns Lufthavn, du har været total-aflyttet gennem et år og i flere år været under mistanke for landsforræderi, men efter støvet har lagt sig, tager du en tur mere i manegen. Hvorfor?

– Ja, det tænker jeg også selv over, og jeg kunne godt mærke, at tingene ville blive hvirvlet op igen, og der ville komme presseomtale. Jeg skulle jo fortælle mine børn, at nu nærmer den her sag sig, og at der kommer til at være opmærksomhed på en måde, som ikke bliver særlig sjov. Hverken for mig og i særdeleshed for dem. Der kommer akavede ting ud. Der spurgte de jo også: ’Far, behøver du at gøre det der?’

Hvad var så dit svar?

– Ja, det behøver jeg, for det er vigtigt, at når vi står over for noget her i livet, vi synes, er virkelig forkert, så må vi også reagere på det. Jeg ved godt, det kan blive virkelig ubehageligt for jer, men jeg synes ikke, der er noget alternativ.

Men altså; mine børn er jo gamle nok til at vide, at de faktisk ikke har været alene hjemme, fordi de er blevet konstant aflyttet. Også når de havde kammerater på besøg, holdt fester osv., så er alt blevet suget op i små mikrofoner og er sendt ud til PET’s hovedkvarter. Det samme gælder alle, der er kommet i både vores hjem og vores sommerhus. PET har været med inde i det mest intime rum.

Der sker jo mange ting over et år, hvor man taler om alt og skændes etc. Det hele – rub og stub – er røget ud til PET. Jeg har jo siddet og læst aflytningsrapporterne, som er minutiøse afskrifter af alt, hvad der er foregået i vores hjem hen over et år. Det er virkelig en voldsom oplevelse.

Så du er ikke i tvivl om, hvorvidt du måske har sagt noget, der er sårbart?

– Nej. Intet. Vi har været helt rolige hele vejen igennem.

Sexgal cykeltyv

25. januar 2022 besøger den øverste chef for PET (Politiets Efterretningstjeneste), Finn Borch Andersen, Justitsministeriet for at afholde en selvbestaltet briefing for en række partiledere. Han medbringer den såkaldte og siden meget omtalte ’sårbarhedsrapport’.

Partilederne tror, de skal briefes om en historisk alvorlig sag, hvor den højtstående embedsmand, mangeårige chef for både PET og FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) og tidligere departementschef i Justitsministeriet, Lars Findsen, står anklaget for landsforræderi.

Men flere af partilederne forbløffes over, hvad der i stedet rammer dem, nemlig detaljer om Lars Findsens seksuelle præferencer og andre forhold, der ifølge PET-chefen gør Findsen sårbar over for afpresning. En præmis, han selv pure afviser. Tværtimod står han på mål for sin seksualitet, men det er ikke gratis:

Hvordan er det at skulle fortælle sine børn, at nu kommer hele Danmark på min foranledning til at tale om, at jeg stjæler cykler og dyrker sadomasochistisk sex?

Lars Findsen tager en dyb indånding og svarer så:

– Det er på alle måder grænseoverskridende.

Han holder en lille pause og fortsætter så:

– Men det startede jo allerede i 2022, hvor Berlingske skrev om det, og jeg hørte fra flere partiledere, der var blevet briefet, at det med selve sagen virkede som en underligt tynd kop the. En enkelt gav udtryk for, at det lignede et karaktermord med det mål, at hvis sagen faldt til jorden, så havde man alligevel fået sendt en sviner i den retning.

Var det noget med en scor-profil (sexdating-side, red.)?

– Nej nej. Det kommer senere. Altså – det her bliver jo helt akavet at tale om.

Lars Findsen bryder ud i latter. Han har sagt, at der kan spørges om alt, og fastholder, at han gerne vil svare, men at han ikke ved mere, end hvad Morten Messerschmidt har sagt i retten:

– De havde ikke fået at vide, hvorfor de skulle briefes, og troede, at det handlede om landsforræder-anklagen, men det gjorde det slet ikke. Det handlede kun om, at jeg skulle – og nu prøver jeg at sige det med hans ord – at jeg skulle stjæle dyre mærkevarecykler for så at udveksle dem for SM-sex i et sommerhus i Nordsjælland – med min kæreste.

Det lyder som en mærkelig – og også lidt besværlig – sex-leg?

– Ja, og hvis det endelig var, havde jeg jo nok haft råd til at købe cyklen, så det er helt absurd.

De siger også, at du skulle have slebet stelnummeret af?

– Jeg ved simpelthen ikke, hvor det kommer fra.

Hvad skulle pointen være, hvis det handler om at få sex?

– Jamen, det giver ikke mening.

Hvis du skal granske dit sind – kan der være nogen som helst kobling mellem cykler og sex?

– Ingen. What-so-ever. Nul. Uden forbehold. Ingen kobling. Jeg er også blevet spurgt, om det kunne være en rolleleg, fx ligesom nogen leger doktor.

Og så er du cykeltyven, der skulle straffes?

– Ja ja, eller istandsætte, eller hvad ved jeg, men altså, nej – ingen kobling, og jeg behøver ikke granske mit sind, for det er så absurd.

”Jeg kan mærke, jeg bliver vred”

7. september 2022 hen under aften lægger en markant samfundsdebattør, der tilbage i tiden selv har været justitsminister, et opsigtsvækkende indlæg på X, daværende Twitter, hvor han i stærke vendinger tager afstand fra Lars Findsens seksuelle tilbøjeligheder og sår tvivl om, hvorvidt Lars Findsen nogensinde skulle have været sikkerhedsgodkendt.

Han afprøver præmissen med en afstemning: ”Kan man have en sikkerhedschef med adgang til alle statshemmeligheder, der dyrker sadomasochisme og dermed kan udsættes for afpresning?”

Et spørgsmål, der er helt centralt for Lars Findsen, fordi det er den bærende præmis for hele PET’s sag.

De markante tweets er siden blevet slettet, hvilket kan skyldes, at et overvældende flertal var kritiske over for præmissen om at forbinde en persons sexliv med kvalifikationerne til at bestride et job. Èn skrev: ’50’erne har ringet. De vil have deres seksualmoral tilbage.’

Måske PET-chefen på samme måde har læst tidsånden forkert, siden han har følt sig tryg ved at problematisere dine seksuelle drifter over for partilederne, men vi ved jo stadig ikke præcis, hvad han har sagt til briefingen. Kan du helt udelukke, at der er noget i dit sexliv, som du ville være bange for at få frem?

– Jeg er ikke afpresningsbar. Hvis der dukkede en eller anden russer op på mit dørtrin og sagde: ’Hva’ så Findsen,’ så ville jeg sige: ’Du kan bare give den gas.’ Jeg har været sikkerhedsgodkendt til Y-HEM, som er det højeste niveau, i knap 35 år, og så ved man godt, hvad vi er sat til at passe på, og derfor ville sådan en russer have fået en lang næse – det ville have været helt ufarligt.

Men jeg kan mærke, at jeg reagerer på hele den her konstruktion.

Lars Findsen rykker rundt i stolen, tydeligt påvirket, og begynder at lede efter ordene.

– Jeg har tænkt over, at du sagde ’forfængelighed.’ Altså, det der med, at man forestiller sig, at jeg skulle ligge under for afpresning, uanset hvad fanden folk måtte komme og sige, når jeg i virkeligheden har siddet med de ting mellem hænderne i så mange år – at der så kommer nogen og beklikker én ved at antyde og opstille det her narrativ, synes jeg i særdeleshed, er stødende.

Hvis jeg putter mig, så kunne det blive en bekræftelse på det narrativ, de opererer med. Altså, at der var noget, jeg var ubekvem med, kom frem.

Så på den måde siger du …

Lars Findsen afbryder, tydeligt indigneret med fasthed i stemmen:

– Jeg har lyst til at sige til dem: I kan underholde hele Danmark med jeres lort. Jeg synes, det er groft, at man er gået ned ad den vej, og så er jeg nødt til at gå imod det.

Du virker pludselig meget påvirket?

– Jeg synes bare, det er stødende. Det med den her sårbarhedsrapport. I mine flere årtier i tjenesten har jeg aldrig hørt om sårbarhedsrapporter. Det er simpelthen et nyt fænomen, opfundet til lejligheden. Anklagemyndigheden, PET og den daværende regering – for den her slags ting bliver jo drøftet centralt – fandt det opportunt at lave den her sårbarhedsrapport.

Er det det, du er mest vred over? Du er blevet aflyttet, arresteret, overvåget, udsat for diverse grænseoverskridende handlinger. De færreste kan spejle sig selv i sådan et forløb, så nu hvor vreden kommer op i dig; er der en dybere forklaring?

– Jeg kan ikke genkende vores system i forhold til den måde, vi normalt har gjort i Danmark. Jeg har ingen tidligere sager, jeg kan sammenligne med. Det er en så fremmed måde at agere på.

Det har ændret mit syn på det systemiske, og det har jeg også drøftet med andre departementschefer. Vi har et tillidsbaseret og uformelt samfund, hvor vi ikke har nogen historie med, at magten er gået amok, som man har i mange andre lande. Derfor har vi ikke nogen indbyggede mekanismer til at holde magten i ave, så de ikke løber af sted.

Bare for at sige, at når vi har så uformelt et system, er det måske ikke stærkere end det persongalleri, der til enhver tid bemander de her poster. Så dér er vi faktisk lidt sårbare – som samfund og som apparat. Her har vi da i al fald identificeret en sårbarhed i vores system, hvor tingene kan køre uantastet igennem, hvis der er en kæde af – en uheldig sammensætning af personer …