
Babysalmesang
Babysalmesang er et meget populært tilbud, der ikke kræver det store kendskab til folkekirken.
Et babysalmesangshold mødes som regel en gang om ugen. Her synger de voksne salmer, sange og leger sanglege med børnene. Det er oftest sognets kirke- og kulturmedarbejder, kirkens organist eller en musikpædagog, der leder holdet. I nogle kirker kan de, der har tid og lyst, blive og drikke en kop kaffe sammen bagefter. Nogle steder er det gratis at være med, mens det i andre kirker koster et mindre deltagergebyr at deltage.
Vi opfordrer til, at du besøger den enkelte kirkes hjemmeside, hvor du kan læse mere om eventuelle ændringer. Find et kort over kirkerne her.
God fornøjelse!

Rytmik for tumlinge
Det er populært at gå til børnerytmik i kirken.
Der er højt til loftet og verden og kroppen udforskes, når vi tumler, vrikker og leger til børnesange, rim, remser og salmer.
Undervisningen ledes af en musikpædagog og er et sjovt og hyggeligt pusterum med børnene.
Forældre til de et-tre årige er ofte begyndt på arbejde igen efter barslen. Derfor tilbyder flere kirker børnerytmik efter arbejds- og vuggestuetid.
Ofte er det muligt at droppe ind til undervisningen, når det passer med ugens og dagens forløb.
I kalenderen finder du nogle af de kirker, som tilbyder børnerytmik. Besøg din lokale kirke for at læse om eventuelle ændringer i programmet.
Det er ikke et krav, at I bor i sognet - alle er velkomne.

Rytmik for de store
Efter en lang dag i børnehaven er det dejligt at hygge og have det sjovt med sine voksne i kirkens smukke rum.
Der er højt til loftet, når vi vrikker, tumler og leger til børnesange, rim, remser og salmer.
Til rytmik får I nærhed, ro og leg og nye salmer og sange ”på hjernen”, som I kan synge videre på, når I kommer hjem.
Undervisningen ledes af en musikpædagog, som skaber et fint pusterum med barnet.
I kalenderen finder I nogle af de kirker, som tilbyder børnerytmik til tre-fem-årige. Ofte kan I bare droppe ind til undervisningen, når det passer med ugens og dagens forløb.
Besøg også kirkernes hjemmesider, for at se, om der er ændringer i programmet.
Det er ikke et krav, at I bor i sognet - alle er velkomne.