Fortsæt til hovedindholdet

Belief on Screen

23. - 26. september 2026

Belief on Screen kommer til Danmark! Fra den 23. til 26. september vil man kunne opleve både nye tv-produktioner og gamle filmklassikere i nye klæder i Cinemateket i København. Belief on Screen er en europæisk filmfestival, der har været afholdt hvert tredje år gennem 60 år i forskellige europæiske byer, men det er første gang, den foregår i København.

Du finder det samlede program herunder:

Onsdag 23. september

Filmvisning i Vor Frue Kirke

19.00

La passion de Jeanne d’Arc

Frankrig | 1928 | Carl Th. Dreyer

Dreyers stumfilmsklassiker om Jeanne d’Arc introduceres af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen.

Torsdag 24. september

Screenings i Cinemateket

09.30 – Screening 1

Jonas is Resurrected

Danmark | Sofie Tønsberg

Jonas, forsanger i Hymns From Nineveh, står foran udgivelsen af et album, han skrev under en depression. Arbejdspresset vækker frygten for at blive syg igen, mens musikken og hans kristne tro bliver et holdepunkt.

Selma – Songs of the Crossing

Frankrig | Jean-Jacques Cunnac

En vandring gennem Selma i Alabama op mod 60-året for de historiske Selma-marcher. Filmen spørger, hvad der er blevet af Martin Luther Kings arv, borgerrettighederne og kirkernes aktive rolle i samfundet.

Against All Gods

Tyskland | Aurelia Kanetzky

Seks mennesker med forskellig religiøs baggrund bor sammen og undersøger, om forskellige religioner kan leve fredeligt side om side. Serien kredser om dialog, polarisering og det, der kan forene mennesker på tværs af tro.

11.30 – Screening 2

The Last Irish Missionaries

Irland | Gerry Hoban

Om den sidste generation af irske katolske missionærer og den store rolle, de har spillet rundt om i verden. Filmen undersøger både deres engagement og selvopofrelse og de mere problematiske sider af missionens eftermæle.

Roman Dream

Kroatien | Katarina Lukec / Antonia Hrvatin Roth

En mor og datter mister med kort mellemrum familiens far og søn. Dokumentaren fortæller om sorg, håb og om den kristne tro, der hjælper dem videre efter tabene.

14.00 – Screening 3

God, I’m Gay

Nederlandene | Linda Hakeboom / Nina Dumoulin

Tv-værten Robbert Rodenburg voksede op i et konservativt kristent miljø, hvor han kom til at føle, at det var forkert at være homoseksuel. Han vender tilbage til sin fortid og undersøger, om han som homoseksuel kan føle sig hjemme i kirken.

Priests at War

Danmark | Sofie Tønsberg / Ina Lindgreen

Om danske feltpræster og deres særlige rolle blandt soldater. Filmen spørger blandt andet, hvordan præster forholder sig til krig og drab, og hvordan de taler med soldater om død, sorg, frygt og tro.

16.00 – Screening 4

Triegel meets Cranach

Tyskland | Paul Smaczny

Kunstneren Michael Triegel får til opgave at rekonstruere den ødelagte midterdel af et renæssancealter i Naumburg Domkirke. Filmen følger arbejdet gennem flere år, indtil UNESCO’s indgriben giver projektet en uventet drejning.

Filmvisninger i Cinemateket

16.00

Ordet

Gustav Molander | 1943

Med introduktion ved tidligere udenrigsminister Per Stig Møller.

Køb billetter
19.00

Tro og lidenskab

Luis Buñuel | 1959

Med introduktion ved seriekurator Peter Christian Rude.

Køb billetter
21.30

Mary

Abel Ferrara | 2005

Med introduktion ved sognepræst Marianne Aagaard Skovmand.

Køb billetter
Fredag 25. september

Screenings i Cinemateket

09.30 – Screening 5

Lebanon: Our Story – Anthony and Fayez

Cypern | Milad Hadchiti / Sarkis Akkari

En kort fortælling om et libanesisk-syrisk venskab. Filmen er del af et projekt, hvor unge med forskellige religiøse og etniske baggrunde i Libanon arbejder sammen om at skabe håb og social sammenhængskraft.

Jaffa, School of Peace

Frankrig | Hélène Renaux

På en skole i Jaffa går muslimske, jødiske og kristne børn sammen, mens krigen raser få kilometer væk. Filmen følger lærere, der forsøger at skabe en fælles fremtid for palæstinensiske og israelske børn.

Faith Behind Bars

Tjekkiet | Maxmilián Petřík / Inka Chadimová

Fra det stærkt bevogtede Valdice-fængsel, hvor fængselspræster møder de indsatte. Filmen undersøger skyld, straf, tilgivelse, tro og muligheden for indre forandring på et sted, hvor den fysiske frihed er stærkt begrænset.

Monastic Guests – Douwe Bob

Nederlandene | KRO-NCRV

Efter en intens periode i sit liv søger den hollandske sanger Douwe Bob ro i Berne-klosteret. Her taler han med munkene om klosterlivet og dets historie og går i køkkenet for at tilberede et måltid til brødrene og deres gæster.

11.30 – Screening 6

A Ring and a Prayer

Irland | Peter Vincent Kelly

Hvad sker der, når mennesker med forskellig kulturel og religiøs baggrund skal giftes? Serien følger par, der planlægger deres bryllup og forsøger at give forskellige traditioner og trosforestillinger plads i ceremonien.

Crossroads – From Addiction to Redemption

Nederlandene | Ben Jebbink / Bas Roetman

20 tidligere eller nuværende stofmisbrugere og psykisk sårbare mennesker tager på pilgrimsrejse til Rom på invitation fra paven. Rejsen gennem Den Hellige Dør i Peterskirken bliver et symbol på forløsning og en ny begyndelse.

Threads

Polen | Ewelina Pawlus

Et portræt af oversætteren Jadwiga Maurizio og afdækningen af en hidtil fortiet jødisk og religiøs familiehistorie, som først efter hendes død begynder at træde frem.

Iftar Around the World

Nederlandene | Hassnae Bouazza

Iftarmåltidet under ramadanen bliver udgangspunkt for personlige fortællinger om tro, kærlighed, tab, traditioner og tilhørsforhold. Første sæson besøger London, Tromsø og Muscat.

14.00 – Screening 7

War Does Not Have the Last Word

Frankrig | Paul Cabanis / Thibaut La Flaquière

Et portræt af Gazas lille kristne samfund under krigen. Filmen følger mennesker omkring Holy Family-sognet og fortæller om frygt og mangel, men også om solidaritet, bøn og håb.

Bishop Casey’s Buried Secrets

Irland | Birthe Tønseth

Journalisten Anne Sheridan undersøger den katolske kirkes håndtering af anklager mod den tidligere biskop af Galway, Eamonn Casey.

Filmvisninger i Cinemateket

17.00

The First Legion

Douglas Sirk | 1951

Med introduktion ved teolog Niels Henrik Gregersen.

Køb billetter
20.00

Størst er kærligheden

Roberto Rossellini | 1952

Med introduktion ved sognepræst Mikkel Wold.

Køb billetter
Lørdag 26. september

Filmvisninger i Cinemateket

14.00

Essene

Frederick Wiseman | 1972

Med introduktion ved Malene Fenger-Grøndahl.

Køb billetter
16.30

Miraklet i Lourdes

Jessica Hausner | 2009

Med introduktion ved sognepræst Charlotte Røhrt.

Køb billetter
20.00

Jesus vender tilbage

Jens Jørgen Thorsen | 1992

Med introduktion ved Emil Saggau.

Køb billetter

Filmfestivalens omdrejningspunkt er tro og etik, og den er arrangeret i et partnerskab mellem DR, Det Danske Filminstitut og Københavns Stift. Øvrige samarbejdspartnere er SIGNIS Europe og WACC Europe.

Scene fra Carl Th. Dreyers film Jeanne d’Arcs lidelse og død

Opening ceremony

Belief On Screen 2026 åbnes med en særvisning af Carl Th. Dreyers stumfilm ’Jeanne d’Arcs lidelse og død’ i Københavns Domkirke, hvor den prisbelønnede filmkomponist Frederikke Hoffmeier vil uropføre filmmusik komponeret til netop denne lejlighed.

Under festivalen vil der blive vist 18 nye tv-produktioner fra 22 lande og otte filmklassikere, der indledes med et foredrag i Cinemateket. Desuden vil European Broadcasting Union, EBU, etablere et netværk for trosredaktioner i forbindelse med festivalen, ligesom Danske Kirkers Råd vil afholde et symposium i samarbejde med Københavns Universitet. Der kommer med andre ord til at være livlig aktivitet i Københavns indre by.

Besøg Belief on Screens hjemmeside