Sådan bliver nye kirker til
Det er menighedsrådet i et sogn, der beslutter, om man ønsker en ny kirke i en bydel. Det er dog en beslutning, der kræver Kirkeministeriets godkendelse.
Der skal normalt være et befolkningsgrundlag på mindst 5000 personer for at kunne få en ny kirke. Det behøver ikke at være medlemmer af folkekirken. Der bliver lavet en behovsanalyse, hvor man blandt andet vurderer prognosen for befolkningstallet, antallet af kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielser og begravelser og hvor mange skoler, daginstitutioner og klubber mv i området, der bruger kirken.
Der skal også udarbejdes en oversigt over, hvordan en ny kirke vil påvirke kirkeligningen. Det vil sige kirkeskatten, som udgør størstedelen af folkekirkens indtægter, der bliver betalt af medlemmer af folkekirken.
Derudover skal menighedsrådet også oplyse, hvilket navn man har tænkt sig til kirken. Navnet skal godkendes af Stednavne-udvalget, der hører under Kulturministeriet og som har ansvaret for den officielle retskrivning af danske stednavne.
I samarbejde med kommunen bliver der fundet en passende byggegrund, der er placeret hensigtsmæssigt. Provstiudvalget skal godkende valget af byggegrunden.
Stiftsadministrationen forbereder sammen med menighedsrådet byggesagen (dvs. alt materiale inkl. budget, behovsanalyse, navn mv), som herefter sendes til godkendelse hos Kirkeministeriet.
Godkendelsen falder i to faser
Principgodkendelse:
- En godkendelse til at begynde opsparingen til byggeriet. Der skal være opsparet 50 procent af det samlede beløb for at kunne få den endelige godkendelse. Provstiet skal kunne dokumentere, at man kan skaffe opsparingen.
- En tilladelse til at købe grunden (sker i samarbejde med kommunen)
Detailgodkendelse:
- Godkendelse af det endelige finansieringsforslag – inkl. udgifter til orgel, udsmykning, inventar mv.
- Godkendelse af de konkrete håndværksmæssige tiltag.
Når kirken er bygget færdig, skal der holdes et afleveringssyn, hvor provsten og en bygningssagkyndig udpeget af Kirkeministeriet deltager. Den formelle indvielse sker efter kgl. resolution – dvs. kongelig beslutning.