Fortsæt til hovedindholdet

At tro med sanserne

Mindfulness, kirkeyoga & pilgrimsvandring
Der er mange måder at tro på. Man kan fx undersøge gennem forskellige sanser, hvad tro kan være. Man kan tage på pilgrimsvandring og bede gennem fødderne. Bruge kirkens rum til at finde ro med åndedrætsøvelser til mindfulness-gudstjeneste. Eller gennem kirkeyoga og kroppen.

Tanken bag kirkeyoga, mindfulness og pilgrimsvandringer i kirken er at åbne kirken op over for mindre kirkevante mennesker, og at kirken skal være et rummeligt sted for alle - uanset om man er kristen, ikke-kristen, spirituel eller søgende. For nogle er det en rent kropslig og forløsende praksis, mens andre ser det som en spirituel praksis, der understøtter kristendommen. 

Når vi holder mindfulness-gudstjenester, søger vi roen for at nå dybere  ned i kroppen og helt ind i hjertet. Tempoet er sat helt ned, og der er gjort plads til meditationer, for at roen, troen og eftertanken kan være til stede på samme tid, side om side.

Birgitte Kragh Engholm ,  præst i Sct. Matthæus Kirke