Fortsæt til hovedindholdet

Hvad som helst og hvem som helst

Grundlovsdag
Sådan markerer kirken grundlovsdag og frihedsrettighederne

Grundlovsdag i folkekirken

Den 5. juni 1849 fik Danmark sin frie forfatning – grundloven. Kongen frasagde sig sin ultimative magt og lod demokratiet tage over. 

I 2024 var det 175 år siden, at alle borgere i kongeriget blev garanteret ytringsfrihed, medbestemmelse, retssikkerhed – og religionsfrihed. Det er værd at fejre, og folkekirken deltog også i markeringen af jubilæet.

Kyros-cylinderens nærmest ulæselige skrifttegn gemmer på verdens måske første erklæring om religionsfrihed. Cylinderen befinder sig på British Museum i London, England. Foto: "Joyofmuseums" via Creative Commons CC BY-SA 4.0 DEED

Du må tro på hvad som helst og hvem som helst

Der er mange eksempler på religionsfrihed og multireligiøse samfund gennem verdenshistorien. Allerede før Jesus blev født, stod den persiske Kong Kyros bag den såkaldte ”Kyros-cylinderen”, hvorpå han tildelte sine undersåtter religionsfrihed. Han satte jødiske slaver fri og det sikrede ham en hel del omtale i Biblen, hvor ”perserkongen Kyros” kaldes for ”redskabet til Israels frelse”.

Men derudover har religionsfrihed ikke været særligt populært blandt konger, despoter og diktatorer gennem verdenshistorien.

Ca. 2000 år efter Kong Kyros’ død blev danskernes religionsfrihed stadfæstet ved lov i junigrundlovens paragraf 81:

Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.

Eller med andre ord: Du må tro på hvad som helst og hvem som helst, så længe det ikke går ud over andre.

Et eller andet sted midt i disse kragetæer, som vores første grundlov er skrevet med, befinder der sig en lovformlig og ukrænkelig ret til at tro på hvem som helst og hvad som helst. Foto: Rigsarkivet.

I en artikel skrevet af journalist Astrid Højbjerg for folkekirken.dk, fortæller lektor i praktisk teologi, Anders Holm, hvorfor grundloven var så vigtig for retten til at tro på hvem som helst og hvad som helst:

”Religionsfrihed eller muligheden for at træde ud af kirken udgjorde en af de største forskelle på kirken før og efter vedtagelsen af grundloven. Før 1849 var der, i hvert fald principielt, en tæt sammenhæng mellem borgerrettigheder og medlemskab af kirken, fortæller Anders Holm.

”Trådte man ud, mistede man sine borgerrettigheder. Dog havde der længe af hensyn til handel og industri været få steder, hvor nogle få andre trossamfund havde haft muligheder for at forsamle sig, men det var kontrolleret, og mission af anden religion end den officielle lutherske var på det strengeste forbudt.”

Dermed blev noget, der tidligere var forbudt, gjort fri. Grundloven sikrede danskerne en grundlæggende frihed.

Religioner - også den kristne - har været gode at fortælle folk, hvad de må og ikke må. Men i virkeligheden handler vores kirke i dag om det stik modsatte: At sætte folk fri!

Morten Sternberg,  præst i Sydhavns Sogn

De fejrer friheden i Sydhavnen

I Sydhavn Sogn blev grundlovsdag 2024 brugt som en velkommen lejlighed til at fejre og undersøge begrebet frihed ved en aftengudstjeneste på Kirkeskibet i Teglholmen.

Sognepræst i Sydhavn Sogn Morten Sternberg, forklarede, at gudstjenesten både i musik og tale ville dreje sig om det, grundloven repræsenterer: Frihed – eller mangel på samme.

Derfor blev der for eksempel sunget Ulige Numres ”Frit Land” (naturligvis), men også en Sys Bjerre-sang, Åbent Hjerte, som handler om en anden slags frihed, nemlig frihed fra frygt og den frihed man kan få, når man har tillid til verden og sine medmennesker.

fra højskolesangbogen

Åbent Hjerte af Sys Bjerre - 2. vers:

Tvivlen kom og lagde sig
omkring os som et slør.
Frygten holdt os fanget i
os selv bag lukket dør.
Men under himlens blå 
er en dyb og evig klang.
Alt hvad vi frygtsomt så
brød den ned for sjælens trang.
Åbent hjerte finder altid mod.

 

Kilde: hojskolesangbogen.dk

“På grundlovsdag er det oplagt at tale om frihedsbegrebet i kirken”, fortalte Morten Sternberg. ”Det er interessant at kigge på, hvad grundloven giver os mulighed for - som kirke og som kristne. Men det bliver ikke en politisk gudstjeneste.”

Selvom sognepræst Morten Sternberg valgte at holde politik ude af sin prædiken, var det derimod relevant at tale om magt. For frihed og magt er to sider af samme sag, og det forhold undersøgte Morten Sternberg ved at vende blikket bagud og se på den magt, som religiøse institutioner har udøvet gennem årtusinder:

”Religioner - også den kristne - har været gode at fortælle folk, hvad de må og ikke må. Men i virkeligheden handler vores kirke i dag om det stik modsatte: At sætte folk fri!”.