29. november
Kl. 15.00 – Sankt Jakobs Kirke (Østerbro)
Julemagisk børnegudstjeneste med Mumitrolde og fantastiske ny-cirkusengle. Med juleband og julekalenderhits. Der uddeles lune æbleskiver, gløgg og varm kakao til Mumitroldens lille bitte julemarked foran kirken. Og så er der godteposer og overraskelser til alle børn. Til sidst tænder vi juletræet foran kirken.
30. november
Kl. 13.30 – Frederiksberg Kirke (Frederiksberg)
Første søndag i advent viser vores spejdere det traditionsrige Juleventespil – en lille forestilling om adventstiden. Børnekoret deltager med sang undervejs. Efter gudstjenesten, der varer ca. 30 minutter, byder vi på juleboller, kaffe og kakao til børnene.
2. december
Kl. 17.00 – Brønshøj Kirke (Brønshøj)
Børnegudstjeneste og efterfølgende fællesspisning – i julens tegn.
Vi hører en spændende historie fra Bibelen og synger salmer.
Bagefter går vi over i Sognehuset og spiser sammen.
Børn spiser gratis – voksne 50 kroner.
3. december
Kl. 17.00 – Flintholm Kirke (Frederiksberg)
Det kan godt være, at der er julekalender og julepynt alle steder, men det er faktisk først rigtig jul juleaften. Nu er det adventstid – altså ventetid – men hvordan skal vi dog få tiden til at gå?
Fællesspisning efter gudstjenesten med risengrød og smørklat (og et alternativ til dem, der ikke kan tåle mælk). Mad for voksne: 30 kr. Børn spiser gratis.
11. december
Kl. 15.00 – Trinitatis Kirke (Indre By)
Børnegudstjeneste med Lucia-optog.
Der er altid tid til børnenes spørgsmål og undren, og vi synger fra deres egen salmebog med smukke tegninger.
Gudstjenesten varer ca. 30 minutter og er særligt tilrettelagt for børn i børnehavealderen – men alle er naturligvis velkomne!
13. december
Kl. 11.00 – Korsvejskirken (Amager)
Et stemningsfyldt kirkerum, lys i adventskransen, fortællingen om Jesu fødsel, dans om juletræet, sanglege, æbleskiver og slikposer.
Festen er for alle generationer, så tag gerne bedsteforældre og oldeforældre med.
14. december
Kl. 10.00 – Kingos Kirke (Nørrebro)
Denne søndag er der adventsgudstjeneste for børn og voksne, hvor bl.a. kirkens børnekor, Nørrebro Gospel Kids, vil medvirke.
Efter gudstjenesten følges vi ind i kirkens store sal, hvor vi fortsætter med julefest. Her skal vi nyde julefrokostmad for enhver smag og synge og danse om juletræet.
Kl. 11.00 – Kapernaumskirken (Nordvest)
Så er der børnejulegudstjeneste i Kapernaumskirken!
Vi skal synge, høre historien om den allerførste jul og danse om juletræet. Og hvem ved – måske kommer der en helt særlig gæst med langt hvidt skæg. Husk at tilmelde jer med antal, navn og alder på børn.
Kl. 15.00 – Sankt Markus Kirke (Frederiksberg)
Vi fortæller den forunderlige historie om, hvordan et spædbarn forvandlede hele verden. Efter gudstjenesten er der æbleskiver, saft, gløgg og juleværksteder. Alle er velkomne!
Kl. 15.00 – Godthaabskirken (Frederiksberg)
Familiegudstjeneste for små og store med Luciasang og krybbespil ved kirkens dramahold. Efterfølgende dans om juletræet og julegodter.