Seminar i stiftsrådet 31. marts - 1. april 2006

Print

I seminaret deltog:  
Anne Margrethe Laustsen - Amagerbro provsti
Tom Allan - Amagerland provsti
Margrethe Løndorf Winther-Nielsen - Bispebjerg- Brønshøj provsti
Anette Kaas - Bornholms vestre provsti
Fini Adelin Jørgensen - Bornholms østre provsti
Inge Lise Pedersen - Frederiksberg provsti
Arthur Terence Mønsted - Holmens provsti
Torben Larsen - Valby-Vanløse provsti
Birgitte Ulla Poulsen - Vesterbro provsti
Lucca Weis Kalckar - Vor Frue provsti
Sognepræst Peter Henrik Skov-Jakobsen - Kreds 1
Sognepræst Peter Møller Jensen - Kreds 1
Sognepræst Helle Krogh Madsen - Kreds 2
Sognepræst Søren Sievers -Kreds 2
Sognepræst Niels Henrik Lyngbye - Kreds 3
Provst Erik Balslev-Clausen
Provst Finn Vejlgaard Pedersen
Biskop Erik Norman Svendsen
Domprovst Anders Gadegaard  

Fraværende : 
Stiftamtmand Bente Flindt Sørensen
Ole Erhardt Pagels - Østerbro provsti
Svend Bjerregaard Hovard - Nørrebro provsti - var fraværende fredag, men deltog lørdag.  

I seminaret deltog endvidere fra stiftsadministrationen konstitueret stiftskontorchef Anne Margrethe Andersen (kun fredag), konstitueret stiftspræst Camilla Sløk og stiftsfuldmægtig Malene Sejr Kaulfuss.  

For seminaret var fastsat følgende program: 
Udgangspunkt:
Der finder allerede samarbejde sted, og der er ressourcer blandt præster og kirkepersonale, som det er muligt at gøre bedre brug af end det sker i den eksisterende struktur.

Formål med seminariet:
At se på strukturforholdene i Københavns Stift med henblik på bedre at gøre brug af nuværende samarbejdsstrukturer, og at se på, hvordan hidtidige oversete opgaver kan varetages til gavn for de københavnske kirkers medlemmer.

Programmet var forinden seminaret udsendt til stiftsrådets medlemmer sammen med de af provstiudvalgsrepræsentanternes udarbejdede oversigter med realiserede og drøftede samarbejder i provstierne.  

Endvidere var programmet vedlagt kopi af bilag til Debatoplæg – sogn, provsti og stift fra Kirkeministeriets arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur.  

Fredag: 
Formanden Inge Lise Pedersen bød velkommen, og man sang til indledning ”Den kedsom vinter gik sin gang”.  

Kl. 19-19.45(20.00).: Oplæg om Ledelse i folkekirken: Situationen nu og ideer til fremtidens ledelsei folkekirken. -  v/ Adjunkt Camilla Sløk, Copenhagen Business School.
Foredraget handlede om, hvad ledelse er, og hvordan ledelse kan forstås i folkekirken.

Grundlæggende må der i folkekirken som andre steder i den offentlige og private sektor skelnes mellem administration og ledelse. Ledelse forstås dertil i dag på mange måder, men et grundlæggende begreb for moderne forståelse af ledelse er, at ledelse er ”kommunikation”. Dvs. ledelse er begreb for, hvordan man gennem de løbende samtaler på arbejdspladsen kan skabe rammer for udførelsen af sognets visioner. En problemstilling er her, hvem der skal bestemme, hvilke visioner, sognet har. Med det spørgsmål rykker den eksisterende to-søjlestruktur helt i centrum. To-søjlestrukturen er det forhold, at kirkefunktionærerne og præsten har hver sin ansættelsesstruktur og hver sin leder. Præsten er ansat af Kirkeministeriet og personalet af de frivillige i menighedsrådet. Er det så præsten, der sætter visioner og virkeliggør disse eller er det menighedsrådet, og hvordan får præsten personalet gjort ansvarlig på visionerne? Når der er enighed, er dette to-søjleforhold intet problem, men så snart der er uenighed, er det muligt for de to parter, præst og personale, at rekurrere til hver sin søjle, hver sin leder, med henvisning til, at man har hvert sit ansættelsesforhold og altså ikke behøver at gøre, hvad præsten siger (personalets svar) eller hvad menighedsrådet siger (præstens svar).  

”Ledelse” kan dermed pga. to-søjlestrukturen hurtigt og uhensigtsmæssigt blive vanskeligt at realisere. Forskellige løsningsmodeller er dog mulige indenfor den eksisterende struktur. Model 1 kunne være at udvide præstens ledelsesansvar overfor personalet: At det kan beskrives som en udvidelse skal ses i det perspektiv, at præsten allerede nu har ansvar for de kirkelige handlinger og personalet i forbindelse med kirkelige handlinger.  

Model 2 kunne være at skærpe kontaktpersonens daglige ledelsesansvar, hvorved man kunne sige, at menighedsrådet blev endnu mere forpligtet på den daglige drift og udførelse af opgaverne end de er nu. Det aktuelle problem med kontaktpersonen er, ifølge nogle, at denne ikke er dagligt på arbejdspladsen. Kontaktpersonen som leder kræver derfor en særlig ledelsesuddannelse og forståelse, som det er spørgsmålet, om menighedsrådet ønsker at påtage sig uden særlig løn.  

Model 3 kunne være at ansætte en administrationsleder til at være daglig leder, som udfører menighedsrådets visioner og som er leder for præst og personale i det daglige. Denne model involverer også spørgsmålet om, hvorvidt man skal ændre på sogne- og samarbejdsstrukturer fremover.  

Kl. 20.00-22.00: Fremlæggelse af nuværende samarbejdsrelationer og forslag til fremtidige. v/Inge Lise Pedersen.  
Provstirepræsentanterne gennemgik de udarbejdede oversigter med realiserede og drøftede samarbejder i provstierne.   
Se oversigten over samarbejder i provstiet (pdf-fil).  

Kl. 22.00: Afslutning  
Til afslutning blev sunget ”Nu hviler mark og enge”.  

Lørdag: 
Man sang til indledning ”Den mørke nat forgangen er”  

Kl. 9.00: Opsamling på nuværende samarbejdsrelationer fra dagen før. v/Camilla Sløk.  
På baggrund af provstirepræsentanternes fremlæggelse om fredagen af samarbejdsrelationer i provstierne gennemgik Camilla Sløk et af hende udarbejdet skema med alle samarbejdsrelationerne. Gennemgangen gav anledning til enkelte præciseringer og tilføjelser til skemaet fra provstirepræsentanterne.  
Se skemaet med de nævnte tilføjelser og ændringer (pdf-fil).  

Kl. 9.30-10.00: Oplæg om fordele ved øget samarbejde: økonomiske fordele og kompetencefordele. v/ Inge Lise Pedersen og Torben Larsen  

Inge Lise Pedersen: Samarbejdets nødvendighed. Om samarbejde på tværs af sognegrænser som en nødvendig betingelse for at yde relevant kirkelig undervisning for voksne. - Se Inge Lise Pedersens oplæg (pdf-fil).  

Torben Larsen: Øget samarbejde på tværs af sognene som forudsætning for at styrke folkekirkens rolle i den københavnske virkelighed. - Se Torben Larsens oplæg (pdf-fil).  

Kl. 10.15-11.15:   Gruppearbejde.  
Stiftsrådets medlemmer blev delt op i 5 grupper, som fik til opgave på baggrund af de forudgående oplæg at komme med forslag til samarbejder i forskellige provstier eller på tværs af provstigrænser. Gruppernes forslag blev nedskrevet på overheads, som efterfølgende blev gennemgået af grupperne. Biskop Erik Norman Svendsen deltog ikke i gruppearbejdet.  

Kl. 11.15-12.00: Grupperne fremlægger. Plenum v/Finn Vejlgaard  
En repræsentant fra hver af grupperne gennemgik gruppens forslag.  

Efter gruppernes gennemgang summerede provst Finn Vejlgaard op på gruppernes forslag og kom frem til, at følgende emner optrådte oftest i arbejdsgruppernes gennemgang: 
- Gudstjenester (differentiering m.h.p. tider og form) (9 gange)
- Undervisning. Både konfirmander og voksne (7gange)
- Kontorfællesskab for administration og regnskab samt gensidig vikardækning (7)
- Minikonfirmander og børn/unge-initiativer (4)
- Diakonale-værestedsinitiativer (4)
- Sognesammenlægninger (3)
- Formandsmøder (2)

Herudover blev nævnt præstesamarbejde og flere åbne kirker mv.  

Der henvises i øvrigt til gruppernes forslag - se plancher fra gruppearbejdet (pdf-fil).  

Kl. 13.00-14.00: Ledelse i Folkekirken, hvilke enheder og niveauer er der brug for, for at man bedre kan udnytte ressourcerne. Plenum v/Torben Larsen.  
Med henvisning til Camilla Sløks oplæg om ledelse nævnte Torben Larsen, at der umiddelbart er 4 modeller, som er relevante at drøfte, når man skal overveje den fremtidige ledelse i folkekirken:

1. Den nuværende model med de to søjler
2. Præsten som leder
3. Kontaktpersonen som leder
4. En ansat administrationschef som leder.  

På baggrund af disse 4 modeller og spørgsmål 1 og 2 i bilag til Debatoplæg  - Sogn, Provsti og Stift fra Kirkeministeriets arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur lagde Torben Larsen op til fri debat.  

Det blev i løbet af den frie debat flere gange nævnt, at ledelse kræver udannelse og det gælder uanset om det er præsten, kontaktpersonen eller en tredje person, som er leder. Ledelse er ikke alene et spørgsmål om ledelse af personer, men også af opgaver. Det handler mere om opgaveformulering end om opgavefordeling.  

Det blev endvidere af flere påpeget, at der er et behov for daglig ledelse, d.v.s. en ledelse som er synlig i det daglige. Med henvisning dertil blev det nævnt, at fordelen ved at vælge præsten som leder, netop er, at man får en leder, som er til stede i det daglige, hvilket ikke er tilfældet, hvis man vælger kontaktpersonen. Heroverfor blev anført, at behovet for daglig ledelse er mindre, hvis der i højere grad fokuseres på selvledelse, som man ofte gør i det private, og hermed behøver man ikke at udelukke kontaktpersonen som leder.  

Det blev nævnt, at det afhænger af det enkelte sted, hvilken ledelsesløsning, der er den mest hensigtsmæssige, men at det vil være en fordel, hvis det blev muligt, at præsten kan være den daglige leder.  

Endvidere blev drøftet en model, hvorefter menighedsrådet fungerer som bestyrelse og der nedsættes en direktion bestående af præsten og en ansat eller af en ansat person udefra (administrationschef), som tager sig af den daglige ledelse. Bestyrelsen bliver den overordnede ledelse, som skal stå for det visionære mv. Det blev hertil bemærket, at denne model forudsætter store sogne og det blev af enkelte anført, at det ikke er klogt at trække menighedsrådet helt ud af den daglige ledelse.  

Det kunne afslutningsvis konkluderes, at der ikke umiddelbart kunne findes en klar fælles holdning til ledelsesspørgsmålet. 

Kl. 14.00-15.00: Opsamling og konklusion. Plenum v/Inge Lise Pedersen
På baggrund af gennemgangen fra grupperne konkluderede Inge Lise Pedersen, at det der i høj grad var blevet foreslået samarbejde om var følgende:
1. Gudstjenester
2. Undervisning
3. Koncerter mv.  
Alle med henblik på at udnytte ressourcerne bedre og få bedre udbud.   

Er formålet med samarbejdet til gengæld at spare penge, så var det særligt følgende områder som var blevet nævnt:
1. kirkekontorer
2. vikardækning  

Overordnet var der enighed om at et øget samarbejde mellem sognene vil være et gode for folkekirken, da det give mere kirke for pengene. Det afgørende argument for samarbejde er ikke, at man kan spare penge, men at man derved skaber et bedre og bredere udbud.  

Der var endvidere enighed om, at stiftsrådet med henblik på at inspirere til dette samarbejde skulle tage initiativ til at mødes med menighedsrådene i stiftet og drøfte mulige samarbejdsmuligheder mv.  

Inge Lise Pedersens sagde herefter tak for denne gang og man sang de to sidste vers af Morgenstund har guld i mund - ”Gå da frit enhver til sit”.