Referat af møde i Stiftsrådet tirsdag den 6. september 2006 kl. 16.30 – 20.00 i Helligaandshuset.
I mødet deltog:
Margrethe Løndorf Winther-Nielsen – Bispebjerg- Brønshøj provsti
Anette Kaas – Bornholms vestre provsti
Fini Adelin Jørgensen – Bornholms østre provsti
Inge Lise Pedersen – Frederiksberg provsti
Arthur Terence Mønsted – Holmens provsti
Svend Bjerregaard Hovard – Nørrebro provsti
Torben Larsen – Valby-Vanløse provsti
Birgitte Ulla Poulsen – Vesterbro provsti
Ole Erhardt Pagels – Østerbro provsti
Sognepræst Peter Henrik Skov-Jakobsen – Kreds 1
Sognepræst Peter Møller Jensen – Kreds 1
Sognepræst Helle Krogh Madsen – Kreds 2
sognepræst Søren Sievers – Kreds 2
Sognepræst Niels Henrik Lyngbye – Kreds 3
Provst Erik Balslev-Clausen
Provst Finn Vejlgaard
Domprovst Anders Gadegaard
Stiftamtmand Bente Flindt Sørensen
Biskop Erik Norman Svendsen
Fraværende:
Anne Margrethe Laustsen – Amagerbro provsti
Tom Allan – Amagerland provsti
Lucca Weis Kalckar – Vor Frue provsti,
Svend Bjerregaard Hovard forlod mødet ved pausen kl. 18.00
I mødet deltog endvidere fra stiftsadministrationen konstitueret stiftspræst Camilla Sløk, stiftskasserer Frank Menzel og stiftsfuldmægtig Anne Margrethe Andersen.
Under dagsordenens punkt 2 deltog som repræsentanter for Stiftsudvalget for Mellemkirkeligt Arbejde: udvalgets formand Karsten Fledelius, Martin Dampmann Rønkilde og sognepræst Leif Georg Christensen.
Formanden Inge Lise Pedersen bød velkommen, og man sang til indledning ”Dig være mildeste Gud Fader”.
Formanden konstaterede, at mødet var rettidigt indkaldt med brev og dagsorden af 11. august 2006. For mødet var fastsat følgende dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden.
2. Møde med Stiftsudvalget for Mellemkirkeligt Arbejde.
3. Siden sidst.
4. Provstimøder vedrørende samarbejdsmuligheder.
5. Drøftelse af sogne- og pastoratsstrukturen i Vor Frue, Østerbro og Valby-Vanløse provstier.
- Indledning ved de 3 provster.
6. Kommende møder. Allerede fastlagt møder: den 9. november 2006, og 23. januar 2007.
7. Eventuelt.
Til pkt. 2 var vedlagt årsberetningen for 2005 fra Stiftsudvalget for Mellemkirkeligt Arbejde, til pkt. 5 var vedlagt 3 interne notater af henholdsvis 13. juni 2005, 1. juli 2005 og 5. juli 2005.
Ad 1.: Godkendelse af dagsorden.
Bente Flindt Sørensen anmodede om at få tilføjet et punkt vedrørende kapitalforvaltningen. Punktet blev optaget på dagsordenen som et nyt pkt. 3.
Torben Larsen og Arthur Mønsted anmodede om at få udsat pkt. 4 og 5 til næste stiftsrådsmøde. Af hensyn til mødet med Stiftsudvalget for Mellemkirkeligt Arbejde blev den endelige behandling af dette forslag udskudt til efter pkt. 2.
Ved den efterfølgende behandling af forslaget blev det efter en indgående debat om blandt andet rækkefølgen for drøftelserne samt tidsrammen herfor ved afstemning med 13 stemmer for og 3 stemmer imod besluttet, at pkt. 4 og 5 skulle behandles på mødet med henblik på at sætte gang i processen vedrørende sogne- og pastoratsændringer. Biskoppen understregede i den forbindelse, at det i forlængelse af stiftsrådets seminar den 31. marts – 1. april 2006 netop var blevet besluttet at sætte gang i denne proces. Formålet med drøftelsen på mødet var således blandt andet at give stiftsrådet mulighed for i kraft af deres rådgivende funktion for biskoppen at fremkomme med forslag til pastoratsændringer, der som bekendt er biskoppens kompetenceområde.
Ad 2. Møde med stiftsudvalget for Mellemkirkeligt Arbejde.
Inge Lise Pedersen bød velkommen til udvalget og gav ordet til Karsten Fledelius.
Karsten Fledelius redegjorde indledningsvis for strukturen og økonomien bag udvalget. Som det eneste af stiftsudvalgene, hviler udvalget på et særligt lovgrundlag, ligesom udvalgets arbejde finansieres gennem frivillige bidrag fra menighedsrådene. Der afholdes valg til stiftsudvalget hver 4 år, dog har der været fredsvalg de sidste 2 gange. Af udvalgets medlemmer sidder sognepræst Ruth van Gilse og biskop Erik Norman Svendsen også i det Mellemkirkelige Råd. Karsten Fledelius orienterede videre om de organisatoriske forhold, der gør sig gældende for udvalgets arbejde, herunder den for Danmark særligt gældende struktur/problematik, hvor ingen kan tale på vegne af folkekirken. Dette giver en række særlige problemstillinger i forbindelse med henvendelser fra udlandet vedrørende den danske folkekirkes deltagelse og stillingtagen. Ved deres deltagelse i de forskellige internationale sammenhænge er udvalgsmedlemmerne alene bundet af deres egen personlige stillingtagen. De repræsentanter, der sendes fra udvalget eller på vegne af udvalget er dog alle karakteriseret ved at være i stand til at repræsentere et demokratisk grundsyn i forhold til religioners ret og pligt i samfundet. Som arbejdsområder for udvalget nævnte Karsten Fledelius samarbejde med menigheder uden for landets grænser, herunder venskabsforbindelsen med Visby stift og samarbejdet med den armenske kirke. Det Mellemkirkelige stiftsudvalg yder endvidere tilskud til lokale menigheders besøg af eller til venskabsmenigheder eller til enkeltpersoners deltagelse i forskellige initiativer af mellemkirkelig karakter. Udvalget giver ikke materiel hjælp, men økonomisk støtte til rejser eller ophold. Bidrag fra stiftsudvalget skal i øvrigt følges op af en rapport for udbyttet af tilskuddet.
Martin Rønkilde redegjorde for udvalgets oplysningsarbejde og den pågående reorganisering heraf. Man var i udvalget således opmærksom på, at kommunikationen tidligere havde ”haltet” noget. Udvalget ville i sit fremtidige virke lægge op til en bredere kommunikation/orientering omkring udvalgets arbejde. Martin Rønkilde pegede i den forbindelse på, at der foregår et ikke uvæsentligt mellemkirkeligt samarbejde mellem danske og udenlandske sognemenigheder, som udvalget gerne vil gøre mere for at gøre andre sogne opmærksom på.
Arthur Mønsted spurgte til udvalgets formålsparagraf og målsætning. Karsten Fledelius redegjorde for, hvordan et af de væsentlige mål for udvalget er at stimulere samarbejdet mellem venskabsmenigheder og pegede som et eksempel på valbysognenes Letlandssamarbejde. Endvidere nævnte Karsten Fledelius Bornholm, hvor der - blandt andet i forlængelse af den indgåede venskabsaftale med Visby stift - foregår en del mellemkirkeligt arbejde på sogneplan. Leif Georg Christensen tilføjede, at udvalgets arbejde er at inspirere og ikke at kontrollere, hvilket betyder, at udvalget ikke er vidende om alt det arbejde af mellemkirkelig karakter, som måtte foregå i Københavns stift. Samtidig gjorde Leif Georg Christensen opmærksom på, at det nuværende udvalg alene havde fungeret i ½ år, hvilket man måtte have for øje i forbindelse med en vurdering af udvalgets arbejde og aktivitetsniveau.
Erik Balslev-Clausen spurgte til to områder, som han mente kunne have brug for mellemkirkeligt engagement, nemlig Lund stift og Grønland. Erik Norman Svendsen pegede i den forbindelse på det eksisterende samarbejde mellem danske og svenske præster i dansk-skånsk præstekonvent. Helle Krogh Madsen nævnte, at dette samarbejde med fordel kunne udbygges til også at omfatte et skole-kirkesamarbejde.
Anders Gadegaard spurgte til udvalgets arbejde for immigrantmenighederne. Erik Norman Svendsen oplyste, at der allerede foregår et formaliseret samarbejde mellem Danske Kirkers Råd og en række af kirkerne bag immigrantmenighederne, dog afhængigt af forkyndelsesgrundlaget for den enkelte kirke. Erik Norman Svendsen bemærkede videre, at der også foregår udlån af folkekirkekirker til immigrantmenighederne.
Anders Gadegaard bemærkede afslutningsvis, at det var begrænset, hvad stiftsrådet kunne opstille af krav og målsætninger for udvalget, da det hviler på sit eget særlige lovgrundlag. Samtidig måtte man også tage hensyn til, at det var et forholdsvis nyvalgt udvalg, der skulle have den fornødne tid til ”at finde sine ben”.
Ad 3. Fælles kapitalforvaltning
Bente Flindt Sørensen redegjorde for den af Kirkeministeriet nedsatte Investeringsgruppes arbejde med blandt andet at se på en fælles kapitalforvaltning for stifterne i Danmark. Der var i Investeringsgruppen således enighed om at henstille til stifterne at indhente 3-5 årsplaner fra provstiudvalgene for derved at kunne danne sig et klarere indtryk af lånebehovet og trækket på stiftsmidlerne. En fremgangsmåde der p.t. ikke benyttes i alle stifter. Endvidere har Investeringsgruppen opfordret til, at stifterne formulerer en egentlig lånepolitik, ligesom der bør være en investeringsplan. Investeringsgruppen har endvidere behandlet spørgsmålet om provstiernes (menighedsrådenes) optagelse af realkreditlån. Investeringsgruppen har således peget på, at man helt bør udelukke muligheden for optagelse af realkreditlån, og at man i stedet bør bringe kapitalerne i stifterne i anvendelse.
Bente Flindt Sørensen spurgte dernæst foranlediget af nogle aktuelt foreliggende sager i stiftsøvrigheden om rådets indstilling i forhold til spørgsmålet om optagelse af 20-30-årige realkreditlån. Spørgsmålet blev rejst, idet stiftsøvrigheden havde meddelt afslag på at lade et sogn optage et sådant mangeårigt realkreditlån til et byggeri, men i stedet havde henstillet til menighedsrådet at optage et lån i stiftsmidlerne. Begrundelsen for afslaget var, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt, at menighedsrådene optager lån med løbetider på op til 30 år, som fremtidige menighedsråd så vil være forpligtet på. Stiftsrådet tilsluttede sig stiftsøvrighedens opfattelse, samtidigt med, at der dog blev gjort opmærksom på, at skattegrundlaget i nogle sogne og provstier gjorde det meget vanskeligt for menighedsrådene og provstiudvalgene ikke at finde kreditforeningslån med lang løbetid mere attraktive, end stiftsmiddelån med en forholdsvis kort løbetid.
Ad 4.: Siden sidst
Erik Norman Svendsen oplyste, at der nu forelå kongelig resolution af 29. august 2006, hvorefter Højdevang og Solvang sogne overføres fra Amagerland til Amagerbro provsti, og Bornholms Østre og Vestre provstier sammenlægges til ét provsti, begge dele med virkning fra 1. januar 2007. Der skulle således være valg til provstiudvalg i Amagerbro og Amagerland provstier samt på Bornholm. For Bornholms vedkommende var der dog søgt om tilladelse til, at nyvalg kunne undlades, og de 2 provstiudvalg fortsætte som et fælles provstiudvalg, såfremt begge provstiudvalg enstemmigt kunne tilslutte sig dette. Fini Jørgensen fandt det i øvrigt en smule besynderligt, at Kirkeministeriets beslutning om sammenlægningen tilsyneladende så ud til at være truffet forinden biskoppens møde den 29. august 2006 med de bornholmske præster og menighedsråd.
Erik Norman Svendsen oplyste dernæst, at Rosenvænget og Davids sogne nu ville blive lagt sammen til et 2-sogns pastorat, og henviste i den forbindelse til Kirkeministeriets brev af 31. juli 2006, hvorefter biskoppen var bemyndiget til at oprette, nedlægge og ændre pastorater i Rosenvænget og Davids sogne, samt at oprette og nedlægge præstestillinger i tilknytning dertil. Brevet var udsendt til orientering for stiftsrådets medlemmer sammen med indkaldelsen til dagens møde.
Stiftamtmand Bente Flindt Sørensen oplyste, at stiftskasserer Frank Menzel har ønsket at gå på pension pr. 1.oktober 2006. Stiftamtmanden takkede samtidig Frank Menzel for hans indsats i stiftet gennem de sidste 19 år.
Ad 5. Provstimøder vedrørende samarbejdsmuligheder
Inge Lise Pedersen oplyste, at det første af provstimøderne nu havde fundet sted i Frederiksberg provsti den 31. august 2006. Der vil blive udsendt referat herfra. Der var endvidere planlagt møder den 19. og 25. september 2006 med præsterne i henholdsvis kreds 1 og kreds 2 vedrørende de kommende provstistrukturændringer og mulighederne for samarbejde. Datoforslag for de øvrige provstimøder ville i øvrigt snarest blive udsendt til stiftsrådets medlemmer, der herefter skulle melde tilbage til stiftet med mulige datoer for afholdelse af møde i det enkelte provsti. Der vil også blive taget referat ved disse møder af en referent fra stiftskontoret.
Ad 6. Drøftelse af sogne- og pastoratstrukturen i Vor Frue, Østerbro og Valby-Vanløse
Erik Norman Svenden bemærkede indledningsvis, at der med det vedtagne forslag til ny struktur i tilknytning til kommunalreformen var givet Københavns stift ”time-out” til 2009 til at finde en endelig model for den fremtidige provstistruktur i stiftet, der (efter sammenlægningen af Bornholm til 1 provsti) skal reduceres fra 11 til i alt 9 provstier. Som et led i drøftelsen af den fremtidige provstistruktur er det imidlertid også så nødvendigt at se på sogne- og pastoratsstrukturen, en proces som der hermed tages hul på.
Anders Gadegaard redegjorde herefter for arbejdet i indre by i Vor Frue provsti. Anders Gadegaard oplyste, at der mellem Vor Frue og Sankt Andreas sogne er indgået samarbejde om oprettelse af et forsøgspastorat for foreløbig 2 år med henblik på at undersøge mulighederne for en egentlig sognesammenlægning med virkning fra næste menighedsrådsvalg. De fire kirker Vor Frue, Helligånd, Skt. Andreas og Trinitatis indgår i øvrigt i et nært samarbejde med fælles kordegnekontor, fælles eftermiddagsmøder og menighedsrejser og fælles formandsmøder. Det er små sogne med tilsammen 7 sognepræstestillinger og 3½ præstestillinger med særlige funktioner. Anders Gadegaard redegjorde endvidere kort for sammenlægningen af de 2 sogne Fredens og Nazaret.
Anders Gadegaard bemærkede, at man som følge af det nære samarbejde i provstiet kunne overveje en Bergen-model, hvor de 5 menigheder i provstiet lægges sammen til én menighed, men bevarer hver sin kirkekomité til at administrere kirkerne og 1 fælles menighedsråd til at varetage den fælles forvaltning. Anders Gadegaard pegede dog på en række forhold, der kunne stille sig i vejen for en sådan sognesammenlægning og nævnte blandt andet den ansvarsfølelse som menighedsrådene har i forhold til det konkrete, fysiske sted - kirkerne - og de opgaver, der er knyttet hertil. Forhold som blandt andet er medvirkende til at give menighedsrådene deres selvforståelse. En sammenlægning af sognene til for eksempel kun én citymenighed kan også have en negativ virkning i forhold til det at følge med i og føle ansvar for det daglige arbejde.
Provstiets størrelse og de særlige opgaver der er i provstiet omkring de hjemløse, kirke-skolesamarbejde m.m. giver også anledning til at se ud over provstiets grænser. Omkring provstiets fremtid fandt Anders Gadegaard det i øvrigt indlysende, at der måtte ske en sammenlægning, og Vor Frue provsti havde således haft en klar vision omkring sammenlægning af de 2 provstier i indre by, Holmens og Vor Frue provstier. En ide der dog er afvist af Holmens provsti.
Erik Balslev-Clausen, Østerbro provsti redegjorde indledningsvis for alderssammensætningen og den demografiske struktur i provstiet. Gennem den seneste årrække er gennemsnitalderen i provstiet faldet med 21 år. Der bor mange unge og veluddannede i provstiet, hvilket giver et øget børne-ungearbejde. Den ændrede alderssammensætning i provstiet afspejler sig imidlertid ikke direkte i kirkegangen eller menighedsrådenes sammensætning. Her må man i stedet ”fange” dem via kirke-skole-hjemsamarbejdet og konfirmandundervisningen. Befolkningssammensætningen i de små sogne gør det i øvrigt naturligt at drøfte mulighederne for fælles kordegnekontorer, fælles kirkeblad og en koordinering af mødeaktiviteterne. Erik Balslev–Clausen omtalte dernæst kirkerne beliggende på det ydre Østerbro Taksigelse og Lundehus kirker, hvor Lundehus ligger for sig selv på den anden side af Lyngbyvejen. Peter Møller Jensen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at Københavns kommune havde foretaget en ændret grænsedragning, hvorefter Lundehus-området i kommunal sammenhæng var ført tilbage til Bispebjerg. Peter Møller Jensen foreslog, at man tænkte dette med ind i kirkelig sammenhæng.
Finn Vejlgaard, Valby-Vanløse provsti bemærkede indledningsvis, at Valby-Vanløse provsti består af store bæredygtige og bredt befolkningsmæssigt sammensatte sogne med alle typer af kirkelige handlinger i alle sogne. Medlemsprocenten ligger i gennemsnit på 71 %. Også i Valby-Vanløse provsti har befolkningssammensætningen ændret sig fra ældre til studerende, da boligmassen fortrinsvis består af små lejligheder. Inden for hver af de to bydele i provstiet er der et velfungerende samarbejde på kryds og tværs mellem sognene. Samarbejdet omfatter blandt andet korarbejde, minikonfirmander, fælles vikardækning inden for kirkefunktionærområdet, Letlandssamarbejdet m.m. Der synes ikke større behov for sognesammenlægninger inden for provstiet, men der pågår dog nogle indledende overvejelser omkring sammenlægning mellem 2 sogne. Finn Vejlgaard oplyste i øvrigt, at der er udsigt til et øget antal indbyggere i provstiet, idet der på F.L.Smidthgrunden opføres et byggeri til 2-3000 mennesker; og på Bing & Grøndalområdet til 2000 mennesker.
Inge Lise Pedersen fandt på baggrund af provsternes redegørelser, at der var tale om 3 meget forskellige provstier. Orienteringen fra de enkelte provster vil i øvrigt fortsætte på de næste møder.
Arthur Mønsted efterlyste dels en plan over de opgaver, som stiftsrådet stod over for at skulle løse omkring strukturen og de beslutninger, der skulle træffes, dels en tidsplan for dette arbejde.
Erik Norman Svendsen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at det er en forudsætning, at drøftelserne af de mulige sogne- og pastoratsændringer finder sted i løbet af efteråret 2006 og foråret 2007, og at der inden udgangen af 2007 bør foreligge høringssvar fra sognene på de foreslåede sogne- og pastoratsændringer, for at disse kan gennemføres inden næste menighedsrådsvalg. Dette betyder således, at hele processen og drøftelserne omkring de ressourcemæssige ændringer skal og må gå i gang snarest, da der foreligger to afgørende skæringsdatoer: menighedsrådsvalget i november 2008 og kravet om en ny provstistruktur senest den 1. april 2009. Biskoppen præciserede dernæst, at stiftsrådet ikke skal træffe nogen beslutninger. Stiftsrådet har ikke besluttende kompetence, men skal gennem de pågående drøftelser rådgive biskoppen til hjælp for biskoppens endelige beslutning omkring pastoratsændringer eller indstilling til Kirkeministeriet i forbindelse med sogne- eller provstiændringer.
Ad 7. Kommende møder
Næste møde er fastlagt til den 9. november kl.16.30 – 20.00. Erik Norman Svendsen foreslog at invitere de 2 stiftsrepræsentanter, provst Palle Thordal samt sogne- og stiftspræst Niels Underbjerg, i stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde til næste møde. Mødet afholdes i Helligåndshuset, i det store mødelokale. Efterfølgende stiftsrådsmøde er fastlagt til 23. januar 2007. Der udsendes sammen med datoforslagene til provstimøderækken samtidig datoforslag til et møde i marts 2007 og et nyt seminar i april 2007.
Ad 8. Evt.
Anders Gadegaard foreslog, at stiftskontoret udsender den omtalte oversigt over datoer samt hvilke beslutninger vedrørende strukturændringerne, der bør være taget hvornår af de involverede parter.
Arthur Mønsted anmodede om, at referaterne fra udvalgets møder blev udsendt hurtigere til rådets medlemmer end det var tilfældet med referatet fra mødet den 6. juni 2006.