|
Stiftamtmand Niels Preisler Borups Allé 177 2400 København NV Tlf. 72 56 70 00
 |
|
Biskop Peter Skov-Jakobsen Nørregade 11 1165 København K Tlf. 33 47 65 00

|
Stiftamtmanden og biskoppen udgør i fællesskab stiftsøvrigheden
Stiftsøvrigheden har tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker og kirkegårde og skal have forelagt forslag til ændring eller indgreb i kirkeinventar og kirkebygninger til godkendelse. Desuden skal stiftsøvrigheden godkende udvidelse og anlæggelse af kirkegårde samt opførelse af bygninger til brug for kirken eller kirkegården.
Stiftsøvrigheden er ankeinstans og tilsynsmyndighed vedrørende menighedsrådenes økonomiske forvaltning og fungerer endvidere som sekretariat for Det mellemkirkelige stiftsudvalg og stiftsrådet.
Stiftsøvrigheden varetager en række opgaver i sager om ansættelse i kirkefunktionærstillinger og fungerer via administrationen af det Edb-baserede Folkekirkens Lønservice, FLØS, som lønservicebureau for menighedsrådene. Stiftsøvrigheden anviser desuden løn og andre tjenstlige godtgørelser til provster og præster via FLØS.
Stiftsøvrigheden bestyrer folkekirkens kapitaler under fællesbetegnelsen stiftsmidler og træffer således afgørelse om anbringelse og udlån af kirkers og præsteembeders kapitaler. Kirkeministeriet har endvidere i et vist omfang bemyndiget stiftsøvrigheden til at godkende forbrug af kirkers og præsteembeders formue.
Endelig er stiftsøvrigheden statslig sektormyndighed i henhold til planlovgivningen for så vidt angår varetagelse af de kirkelige interesser. Som sådan tager stiftsøvrigheden stilling til og forhandler om region-, kommune- og lokalplaner.