Referat af møde i Stiftsrådet tirsdag den 23. januar 2007 kl. 16.30 - 20.00 i Helligaandshuset.
I mødet deltog:
Jens William Grav - Amagerbro provsti
Tom Allan - Amagerland provsti
Margrethe Løndorf Winther-Nielsen - Bispebjerg- Brønshøj provsti
Anette Kaas - Bornholms vestre provsti
Inge Lise Pedersen - Frederiksberg provsti
Arthur Terence Mønsted - Holmens provsti
Svend Bjerregaard Hovard - Nørrebro provsti
Torben Larsen - Valby-Vanløse provsti
Birgitte Ulla Poulsen - Vesterbro provsti
Lucca Weis Kalckar - Vor Frue provsti
Sognepræst Peter Henrik Skov-Jakobsen - Kreds 1
Sognepræst Peter Møller Jensen - Kreds 1
Sognepræst Helle Krogh Madsen - Kreds 2
Sognepræst Niels Henrik Lyngbye - Kreds 3
Provst Erik Balslev-Clausen
Provst Finn Vejlgaard
Domprovst Anders Gadegaard
Biskop Erik Norman Svendsen
Stiftamtmand Bente Flindt Sørensen
Fraværende : Ole Erhardt Pagels – Østerbro provstiSognepræst Søren Sievers – Kreds 2
I mødet deltog endvidere fra stiftsadministrationen stiftskontorchef Helle Ostenfeld, stiftspræst Camilla Sløk, konstitueret stiftskasserer Morten Palsbro og stiftsfuldmægtig Anne Margrethe Andersen.
Under dagsordenens pkt. 2 deltog provst Ejgil Bank Olesen, Holmens provsti, provst Sten Wenzel-Petersen, Vesterbro provsti og provst Palle Thordal, Amagerland provsti.
Under dagsordenens punkt 3 deltog stiftskasserer Kirsten Hurwitz, Fyens stift og investeringsrådgiver Martin Thuesen, Nykredit Markets.
Formanden Inge Lise Pedersen bød velkommen, og man sang til indledning ”Giv mig Gud en salmetunge”.
Formanden konstaterede, at mødet var rettidigt indkaldt med brev og dagsorden af 9. januar 2007. For mødet var fastsat følgende dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden.
2. Drøftelse af sogne- og pastoratsstrukturen i Holmens, Vesterbro og Amagerland provstier.
3. Orientering om og drøftelse af stiftsrådets kompetence i forbindelse med forvaltning af stiftsmidlerne, herunder investeringsstrategi og rentefastsættelse.
4. Orientering om etablering af et Budgetsamråd for Fællesfonden.
5. Siden sidst.
6. Orientering om provstimøder vedrørende samarbejdsmuligheder.
7. Drøftelse af overordnede kriterier for Stiftsrådets rådgivning af biskoppen med hensyn til provstiinddeling.
8. Drøftelse af anbefaling af ny struktur for Stiftsudvalget for etniske minoriteter, stiftsudvalget for nye religiøse strømninger og stiftsudvalget for mission.
9. Kommende møder.
10. Eventuelt.
Til pkt. 2 var vedlagt 3 interne notater af henholdsvis 13. august 2005, 16. juni 2005 og 26. august 2005. Til pkt. 8 var vedlagt ”Anbefaling vedr. struktur for stiftsudvalg i København” samt e-mail af 22. november 2006 fra stiftsudvalget for diakoni vedrørende inddragelse af stiftsudvalget for Diakoni i den ny struktur. Endelig medsendtes en revideret fortegnelse over stiftsrådets medlemmer.
Med brev af 16. januar 2007 udsendtes som supplerende bilagsmateriale til dagsordenens pkt. 8 udtalelse af 12. januar 2007 fra Københavns stiftscentral for Praktisk Teologi.
Ad 1.: Godkendelse af dagsorden
Godkendtes uden bemærkninger.
Ad 2. Drøftelse af sogne og pastoratstrukturen i Amagerland, Vesterbro og Holmens provstier
Provst Palle Thordal orienterede til indledning om det netop afholdte møde mellem menighedsrådene i Amagerland provsti og stiftsrådets formand og biskoppen om intensivering af samarbejdet i provstiet. I provstiet er der blandt andet etableret et kirke-skolesamarbejde efter den Københavnske model, samarbejde om ungdomsgudstjenester og Ridderskole. Samarbejde foregår således endnu mest på det indholdsmæssige plan.
Selvom der i forbindelse med strukturreformen er overflyttet 2 sogne til Amagerbro provsti, er provstiet rent geografisk stadig et forholdsvist stort provsti. Provstiet omfatter nu 6 sogne med i alt ca. 53.000 indbyggere og betjenes af i alt 15 præster, hvoraf ½ er ansat til hjælp for provsten. Medlemsprocenten er 82.
Med ca. 12.500 indbyggere er Skelgårds sogn provstiets største, og på grund af ny bebyggelse i området forventes indbyggertallet at stige yderligere. Dragør er med ca. 4200 indbyggere det mindste sogn i provstiet.
I forbindelse med strukturdrøftelserne kunne man overveje en sammenlægning af Dragør og Store Magleby pastorater til et to-sognspastorat, idet de 2 sogne allerede deler en præstestilling. På det administrative plan kunne man overveje fælles kirkekontor eventuelt for hele provstiet, bl.a. af hensyn til kirkebogsføringen. Palle Thordal pegede i den forbindelse på, at han gerne så DNK som en kommunal opgave. Andre ønsker imidlertid at fastholde opgaven i kirkeligt regi, og for mange er kordegnenes identitet netop kendetegnet ved kirkebogsføringen.
Afslutningsvis pegede Palle Thordal på de store omkostninger, der var forbundet med kirkegårdsdriften, men fremhævede samtidig kirkegårdenes betydning for borgerne.
Der blev spurgt til Ørestaden og de eventuelle planer, der var for etablering af en ny kirke i dette område. Ørestaden er ikke beliggende i Amagerland provsti, men i Amagerbro provsti. Palle Thordal havde imidlertid været involveret i overvejelserne og orienterede kort om den kontakt, der bl.a. havde været til Københavns kommune m.h.p. etablering af en kirke i området. Blandt andet blev der for 2½ år siden udarbejdet et idekatalog over mulighederne for indpasning af de forskellige offentlige institutioner i helheden i den nye bydel, der forventes at blive på 14-16.000 mennesker. Solvang sogn, som den nye bydel hører under, har også allerede været i gang med at undersøge mulighederne for at købe en byggeret i området for sikre sig, at mulighederne for opførelse af en kirke i området ikke forpasses. Sognet er imidlertid nødt til at optage et lån på 6 mio. kr. for at finansiere købet af byggeretten, en ansøgning som Amagerbro provstiudvalg vil skulle tage stilling til i løbet af foråret 2007.
Ejgil Bank-Olesen, Holmens provsti, orienterede om et provsti bestående af 6 meget forskellige sogne med hver deres historie, særpræg og nutidige virkelighed. Til trods for de væsentlige forskelle er der dog på kryds og på tværs i kirkerne flere menigheder, bl.a. højmessemenighed, militærmenighed, sognebåndsløsermenighed, og koncertmenighed. Samtidig er der mange fra hele Storkøbenhavn som finder vej til kirkerne i provstiet.
Til forskel fra andre provstier er der i Holmens provsti ikke ansat nogen sognemedhjælpere, og det er derfor primært præsterne, som varetager de opgaver, som sognemedhjælperne varetager andre steder.
Samarbejdsrelationer er i øvrigt ikke kun af nyere dato i Holmens provsti. Garnisons og Kastels kirker har længe samarbejdet om bl.a. fælles kordegn og fælles regnskabsvaretagelse. Indtil 1. december 2006 havde sognepræsten i Kastels også en 10% forpligtelse i Garnisons, men blandt andet som følge af hærprovstens øgede opgaver i forsvaret er denne forpligtelse ophævet. På det præstelige område er det i øvrigt nødvendigt, at der til stadighed holdes øje med normeringen i sognet, da Kastels sogn er i vækst som følge af det omfattende byggeri i havneområdet mod nord.
Garnisons, Holmens og Frederiks sogne har gennem det sidste kvarte århundrede samarbejdet omkring menighedsplejehjemmet i Nybodergården i Nyboder. Plejehjemmet har gennem årene været et væsentligt træfpunkt for de tre sogne, bl.a. om diakonale spørgsmål i denne del af byen. De 3 sogne samarbejder tillige omkring en meget velbesøgt kirkehøjskole med et godt kirkeligt, teologisk, filosofisk og samfundsrelateret program.
Af samarbejdsrelationer af nyere dato nævnte provsten, at samarbejdet mellem Garnisons og Kastels kirker om den fælles regnskabsvaretagelse er blevet udvidet til også at dække regnskabsføringen for Østervold, Sct. Pauls og Frederiks sogne. Et samarbejde, der har haft overordentlig stor betydning i provstiet i form af rationalisering, besparelser og nye tiltag, som kan medvirke til en bedre udnyttelse af resurserne.
På kordegneområdet er Frederikskirkens kordegneopgaver overført til den fælles kordegnestilling for Garnisons og Kastels kirker, så de tre sognes kordegneopgaver nu varetages af kordegnen ved Garnisons kirke og en assistent. For så vidt angår kordegnefunktionerne ved Sct. Pauls kirke overvejes en sammenlægning med kordegnefunktionen ved Holmens kirke.
På vikarområdet arbejder man på etablering af vikarordninger for organister, kordegne og kirketjenere. Provstiets medarbejdere mødes på tværs af sognene og er også indstillet på at stille repræsentanter til drøftelser med provstiudvalget og menighedsrådene om mulige samarbejdsmodeller.
På børne-, unge- og musikområdet foregår der et omfattende arbejde i de enkelte sogne med bl.a. babysalmesang, salmesang for de indtil 4-6 årige , minikonfirmandarbejde og korsamarbejde med forskellige kor. Der har i provstiet været tale om at koordinere disse forskellige indsatser, men endnu er det ikke lykkedes at etablere samarbejde på de nævnte områder.
Der arbejdes endvidere på udvikling af fælles indkøbsaftaler for sognene i provstiet, ligesom der i provstiudvalget, blandt visse menighedsråd og organister er interesse for udarbejdelse af en fælles provstiavis, koncertfolder og hjemmeside, bl.a. fordi det vil skabe større synlighed omkring den meget brede vifte af tilbud, der er til brugerne af kirkerne i provstiet. Der foreligger et oplæg, som man dog endnu ikke er kommet videre med, da det er en stor beslutning at opgive det lokale kirkeblad.
I Holmens provsti foregår der endelig også et vist samarbejde med de øvrige kirker og kirkesamfund i provstiet, eksempelvis Sømandskirken i Nyhavn, Den katolske Kirke i Bredgade, Den anglikanske Kirke, Den svenske Kirke m.fl.
De mange relationer og det tætte samarbejde, der er på alle niveauer i Holmens provsti, vil også være en hjælp, når spørgsmålet om evt. sognesammenlægninger og pastoratsændringer kommer yderligere på tale.
Sten Wenzel-Petersen, Vesterbro provsti, bemærkede til indledning, at forestillingen er, at der skal være mere kirke for de samme pengene. Med dette udgangspunkt orienterede provsten meget levende ved hjælp af en powerpointpræsentation om provstiet og de fremtidige visioner for dette.
Vesterbro provsti har gennem de senere år oplevet en voldsom befolkningsmæssig ændring. Provstiets indbyggere er i dag primært mennesker mellem 0 og 45 år, og 53 % af alle indbyggerne er mellem 24 og 40 år. De er uddannede eller under uddannelse. Kun 2 % af provstiets indbyggere er over 65, dvs. der er næsten ingen ældre tilbage. Der er således ingen fremtid i at fortsætte et omfattende ældrearbejde.
Provstiets kirker skal for at overleve omstille sig til den nye demografis behov. Det kan heller ikke nytte noget udelukkende at tænke på højmessen som kirkens kerneydelse, man er nødt til at tænke al kirkens arbejde – forkyndelse, undervisning, diakoni og mission – ind i et samlet hele. Samtidig skal der arbejdes på at gøre kirkens forkyndelse tidssvarende, meningsfuld, kontinuerlig, forståelig og vedkommende i forhold til den livssituation, som provstiets indbyggere aktuelt befinder sig i, ellers går de andre steder hen. Provsten pegede i denne forbindelse på, at der på et helt år kun havde været 346 dåb i hele provstiet, hvilket svarede til en dåbsprocent på 37. Det folkekirkelige monopol er således fuldstændig brudt. Fortsætter udviklingen uændret, vil medlemsprocenten i 2017 forventelig være under 50 %, og sker der ikke afgørende ændringer, vil man kunne ”lukke og slukke” i 2067.
På baggrund af den ovennævnte udvikling, og fordi der i provstiet bygges meget nyt, har man også for alvor påbegyndt de strukturelle overvejelser med henblik på at tilpasse strukturen til den nye situation. Provstiet foreslås samlet i to pastorater, der følger de geografiske og demografiske lokalområder i provstiet, dels Sydhavnen omfattende Frederiksholms, Sjælør og Bavnehøj kirker, dels Vesterbro omfattende provstiets øvrige kirker. Provsten oplyste i tilknytning hertil, at Sydhavns sogns menighedsråd har haft nogle foreløbige drøftelser med Københavns kommune om eventuelt køb af det gamle socialcenter Syd med henblik på at kunne samle alle de kirkelige aktiviteter ét centralt sted i det foreslåede nye Sydhavns pastorat. De 3 kirker i pastoratet kunne så afhændes til andre kirkesamfund/formål.
Med hensyn til ledelsesstrukturen er det dernæst provstiudvalgets forslag, at der oprettes et kirkeligt lokalråd i hver af de 2 pastorater til at overtage de ledelsesmæssige opgaver og til at organisere, koordinere og udvikle folkekirkens opgaver i lokalområdet. Forslaget vil i løbet af foråret blive drøftet med henholdsvis menighedsrådsformændene og præsterne og ved et fælles seminar med deltagelse af alle de involverede grupper - menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkefunktionærer.
Finn Vejlgaard bemærkede, at den nuværende struktur og den kirkelige virkelighed på Vesterbro gjorde det vanskeligt at være præst der. Ved at samle kræfterne ville man kunne give et meget bedre tilbud. Anders Gadegaard fandt planerne omkring det nye Sydhavns pastorat besnærende, herunder overvejelserne omkring afhændelse af de 3 eksisterende kirker og etablering af en ny kirke centralt beliggende i pastoratet.
Helle Ostenfeld orienterede om konsekvenserne af den nye økonomilov, der trådte i kraft 1. januar 2007. Efter lovens ikrafttræden henhører det nu under stiftsudvalget for økonomis kompetence at bestyre kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler på menighedsrådenes vegne. Loven indebærer således, at stiftsmiddelforvaltningen, dvs. forvaltningen af de indbetalte kirke- og præsteembedekapitaler demokratiseres, idet samtlige kompetencer i forhold til forvaltningen flyttes fra stiftsøvrigheden til stiftsudvalget for økonomi. Loven ligger i øvrigt i naturlig forlængelse af den ændring af økonomiloven, som blev gennemført i marts 2006, efter hvilken kapitalerne fra 1. januar 2007 forrentes fuldt ud til fordel for kapitalejerne, dvs. kirkekasserne og præsteembederne.
I de stifter, hvor man har en forsøgsordning med stiftsråd/stiftsbetyrelse har Kirkeministeriet videre fastsat, at stiftsrådet/stiftsbestyrelsen under forsøgsordningen overtager det økonomiske stiftsudvalgs kompetencer. Det betyder således, at stiftsrådet i Københavns stifts er tillagt det økonomiske stiftsudvalgs kompetencer. Beslutningsdygtighed i stiftsrådet i forbindelse med økonomiske beslutninger kræver, at mindst 50 % af stiftsrådets medlemmer skal være til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.
Stiftsrådet skal aflægge regnskab for de nævnte kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren. Det fremgår videre, at stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af rådets opgaver efter udvalgets nærmere bestemmelse. Stiftsrådet kan altså overlade sine opgaver helt eller delvist til stiftsadministrationen, herunder den daglige forvaltning og administration af stiftsmidlerne, sådan som det er tilfældet i dag, hvor Københavns Stift, grundet Frank Menzels fratræden, har overladt administrationen af stiftsmidlerne til Fyens Stift, ved stiftskasserer Kirsten Hurwitz. Helle Ostenfeld gjorde endvidere opmærksom på, at udgifterne til bestyrelse af kapitalerne efter kirkeministerens bestemmelse skal afholdes, af de indtægter, der er forbundet med kapitalforvaltningen, og i den forbindelse har stiftet iværksat tidsregistrering af de relevante arbejdsprocesser.
Selve kapitaladministrationen består af tre hovedområder: administration af udlån, administration af indlån, og placering af kapital, der ikke er udlånt.
For så vidt angår udlånsadministrationen skal stiftsrådet fastlægge en politik for udlån, som i det daglige varetages af stiftsadministrationen. I udlånspolitikken kan eksempelvis være indsat bestemmelser om, hvor stor en del af de samlede stiftsmidler, der skal udlånes, samt om at mindre udlån kan behandles rent administrativt, mens udlån over en vis størrelse skal behandles i stiftsrådet.
På indlånssiden skal stiftsrådet ikke være direkte involveret i administrationen af de enkelte aftaler om gravstedsvedligeholdelse, men alene sørge for at administrationen er så effektiv som muligt.
Endelig skal stiftsrådet inden for de af Kirkeministeriet fastsatte rammer og principper træffe beslutning om, hvorledes den ikke udlånte kapital skal anbringes. Stiftsrådet vil herunder kunne beslutte at overlade det til en professionel kapitalforvalter at anbringe kapitalen efter retningslinier fastlagt af rådet.
Ved ikrafttrædelsen af de nye regler er de hidtidige bestemmelser om Kirkeministeriets fastsættelse renter samtidig bortfaldet. Vilkår for udlån fastsættes fremover af stiftsrådet, dog har Kirkeministeriet fastsat en generel udlånsrente for 2007 på 4 %.
Med hensyn til den hidtidige udlånspolitik blev det oplyst, at stiftsøvrigheden ikke har fastlagt nogen generel udlånspolitik. Hidtil er der taget konkret stilling fra sag til sag om en anmodning om lån af stiftsmidlerne kunne imødekommes.
Stiftskasserer Kirsten Hurwitz redegjorde kort for den af Københavns stift hidtil fulgte investeringsstrategi. Investering af ikke udlånte kapitaler var foretaget af Frank Menzel blandt andet efter rådgivning fra Martin Thuesen, Nykredit Markets, og i forhold til eksempelvis Fyens stift havde Københavns stift fulgt en lidt mere forsigtig (risikolav) investeringsstrategi.
Samarbejdet med Nykredit er også fortsat efter Fyns stifts overtagelse af administrationen af Københavns stifts kapitaler, og proceduren er således, at Nykredit adviserer Kirsten Hurwitz om de mulige investeringer og risici forbundet hermed. I tilknytning hertil blev der spurgt til de etiske overvejelser bag de eventuelle investeringer. Det blev hertil oplyst, at da der i henhold til reglerne ikke kan investeres i aktier, er sådanne overvejelser ikke umiddelbart påkrævede.
Martin Thuesen, Nykredit Markets redegjorde for sit hidtidige samarbejde med stiftet og tidligere stiftskasserer Frank Menzel. Endvidere redegjorde Martin Thuesen på baggrund af et uddelt oplæg for nogle mere generelle investeringstekniske begreber og investeringsmuligheder. Martin Thuesen redegjorde endelig for de forskellige typer af rådgivning/samarbejde, som Nykredit kunne tilbyde i forbindelse med investeringsrådgivning. Nykredit kunne således tilbyde enten løbende rådgivning, faste strategimøder efter behov, og endelig at kunden selv træffer beslutning om indhentning af eventuel rådgivning fra Nykredit i forbindelse med konkrete investeringer.
Bente Flindt Sørensen gjorde opmærksom på, at Kirkeministeriet tidligere havde lagt op til en fælles kapitalforvaltning og spurgte til, om der var nyt på dette område. Helle Ostenfeld oplyste, at der endnu blev arbejdet på sagen, og at der formentlig i løbet af foråret 2007 ville komme et oplæg fra den arbejdsgruppe, der arbejdede med spørgsmålet. Bente Flindt Sørensen understregede i den forbindelse, at ministeriet klart havde tilkendegivet det ønskelige i en sådan fælles kapitalforvaltning, idet man herved kunne opnå bedre investeringer samt et øget afkast. Stiftsrådets rolle ville i denne situation så i højere grad være at forholde sig til en eventuel udlånspolitik.
På baggrund af de givne redegørelser og den efterfølgende drøftelse var man i stiftsrådet enige om at fortsætte den hidtidige linie med en forsigtig risikolav investeringspolitik. Det blev endvidere besluttet, at man indtil videre ville fortsætte med Helle Ostenfeld og Kirsten Hurwitz som ansvarlige for området. Endelig blev det besluttet, at punktet vedrørende stiftsrådets kompetencer, herunder fastlæggelse af udlånspolitik, investeringsstrategier og omfanget af bistand fra stiftsadministrationen tages op til fornyet drøftelse på et senere stiftsrådsmøde.
Ad 4. Orientering om etablering af et Budgetsamråd for Fællesfonden.
Det blev besluttet at udskyde punktet til stiftsrådets næste møde den 13. marts 2007.
5. Siden sidst.
Som følge af det fremskredne tidspunkt fremkom der ingen bemærkninger til dette punkt.
Punkt 6: Orientering om provstimøder om mulighed for intensivering af samarbejde.
Inge Lise Pedersen oplyste, at der nu havde været afholdt møde i alle provstier og kredse. Det havde været 13 meget forskellige møder. Generelt var det dog vurderingen, at møderne havde været af god værdi. Det var tydeligt, at der er meget store forskelle provstierne imellem på omfanget af allerede igangværende samarbejder, men ved møderne var der stor interesse for at overveje mulige samarbejdsformer. Ved møderne kom det også frem, at økonomien trykker mere nogle steder end andre.
Det blev herefter drøftet, hvad det videre perspektiv og den videre fremgangsmåde skulle være. Med blandt andet provsternes redegørelser og referaterne fra provsti- og kredsmøderne foreligger der et materiale, som stiftsrådet kan forholde sig til. Det blev herefter besluttet, at provstirepræsentanterne i samarbejde med provsten og eventuelt provstiudvalget hver for deres provsti skal fremkomme med et oplæg til mulige pastorats- og sogneændringer med henblik på menighedsrådsvalget i 2008. Oplæggene skal foreligge forud for mødet den 13. marts 2007, således at der på dette møde kan nedsættes en arbejdsgruppe, som skal have til opgave at fremkomme med et samlet oplæg til drøftelse ved seminaret d. 20.-21. april 2007.
Ad 7. Drøftelse af overordnede kriterier for Stiftsrådets rådgivning af biskoppen med hensyn til provstiinddeling.
Det blev besluttet at udskyde punktet til mødet den 13. marts 2007. Samtidig blev Torben Larsen opfordret til at fremkomme med et oplæg, som kunne danne grundlag for drøftelsen.
Ad 8. Drøftelse af anbefaling af ny struktur for Stiftsudvalget for etniske minoriteter, stiftsudvalget for nye religiøse strømninger og stiftsudvalget for mission.
Det blev besluttet at udskyde punktet til en senere behandling. Inge Lise Pedersen foreslog, at stiftsrådet indbød alle stiftsudvalgene til et seminar, hvor man kunne tage sig god tid til en samlet drøftelse af såvel de organisatoriske som indholdsmæssige forhold i stiftsudvalgenes arbejde. Det blev endvidere anbefalet, at de 3 stiftsudvalg, der har fremlagt forslag til ny struktur, kan sætte denne i værk og opnå erfaringer hermed, som der således vil kunne redegøres for på et kommende seminar.
Ad 9. Kommende møder
Stiftsrådsmøde d.13. marts. Seminar: 20.-21. april: Vartov, og stiftsrådsmøde 22. maj 2007 i Helligåndshuset.
Ad 10. Eventuelt
Der fremkom ingen bemærkninger under dette punkt.