13. marts 2007

Print

I mødet deltog endvidere fra stiftsadministrationen stiftskontorchef Helle Ostenfeld, stiftspræst Ca­milla Sløk og stiftsfuldmægtig Anne Mar­grethe Ander­sen.

Under dagsordenens pkt. 2 deltog provst Gotfred Larsen, Bornholms provsti og provst Leo Kamstrup Olesen, Amagerbro provsti.

Formanden Inge Lise Pedersen bød velkommen, og man sang til indledning ”Verdens igenfødelse glæden igenføder”.

 Formanden konstaterede, at mødet var rettidigt indkaldt med brev og dagsorden af 26. februar 2007. For mødet var fastsat føl­gende dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden.

2. Drøftelse af sogne- og pastoratsstrukturen i Bornholms og Amagerbro provstier.    

 3. Siden sidst.

4. Valg af repræsentant til Budgetsamrådet for Fællesfonden.

5.  Drøftelse af overordnede kriterier for Stiftsrådets rådgivning af biskoppen med hensyn til    provstiinddeling.

6.  Fremlæggelse af oplæg fra provstirepræsentanterne vedrørende forslag til strukturændringer i de enkelte provstier, jfr. bispeembedets brev af 5. februar 2007. Nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af et samlet oplæg til stiftsrådets seminar den 20.-21. april 2007.

7.  Kommende møder. 

8.  Eventuelt.

Til pkt. 2 var vedlagt interne notater af henholdsvis 4. juli 2005 og 17. juni 2005. Til pkt. 5 var vedlagt ”Oplæg til kriterier for Stiftsrådets rådgivning af biskoppen med hensyn til provstiindde­ling” v/ Torben Larsen. Endvidere var til orientering vedlagt kopi af bispeembedets korrespondance med sognepræst Gunnar Bach Pedersen og Enghave sogns menighedsråd om den fremtidige gejst­lige betjening og strukturændringer i Enghave sogn.

Med brev af 9. marts 2007 udsendtes som supplerende bilagsmateriale til dagsordenens pkt. 6 de indkomne oplæg fra provstirepræsentanterne om mulige sogne- og pastoratsændringer i de enkelte provstier med henblik på menighedsrådsvalget i 2008. Endvidere vedlagdes brev af primo marts 2007 til stiftsøkonomiudvalgene/Stiftsrådene fra Arbejdsgruppen til undersøgelse af om en samlet kapitalforvaltning af gravstedskapitalerne er mulig samt et af Kirkeministeriet udarbejdet  notat af 27. februar 2007 ”Model for evaluering af stiftsråd”.

Ad 1.: Godkendelse af dagsorden

Henvendelsen fra Arbejdsgruppen til undersøgelse af om en samlet kapitalforvaltning af gravsteds­kapitalerne er mulig blev optaget på dagsordenen som pkt. 4 b. Som pkt. 4 c blev optaget en ansøg­ning af 12. marts 2007 fra Holmens provstiudvalg på vegne Frederiks sogns menighedsråd om tilla­delse til at anvende provenuet fra salget af sognets hidtidige tjenestebolig til køb af ny tjenestebolig.

Da stiftamtmand Bente Flindt Sørensen var nødt til at forlade mødet ved pausen kl. 18 blev be­handlingen af pkt. 4 a, b, og c rykket op før pkt. 3.

Ad 2. Drøftelse af sogne og pastoratstrukturen i Bornholms og Amagerbro provstier

Provst Gotfred Larsen, Bornholms provsti, orienterede om et provsti med 43.000 indbyggere, 21 præ­ster og 23 kirker. Medlemsprocenten er på ca. 80. Indbyggertallet på øen er (fortsat) faldende - med ca. 300 om året - hvortil kommer en skævhed i den befolkningsmæssige aldersfordeling, såle­des at gennemsnitsalderen for befolkningen bliver stadig højere.

Ca. 1/3 af alle øens indbyggere bor i Rønne og Knudsker sogne og betjenes her af 5 præster, hvorfra dog går ½ stilling som sygehuspræst, og yderligere ½ stilling som bistand til provsten. De 2 sogne varetager antals­mæssigt 1/3 af alle begravelser på øen og konfirmation af 1/3 af alle konfirmander.  Denne skævhed opleves dog ikke som noget stort problem, da Rønne-præsterne har lidt færre guds­tjenester i sogne­kirken, men til gengæld forholdsvis mange afløsninger i andre kirker.

Tages der ved vurdering af provstiets sogne- og pastoratstørrelser udgangspunkt i øens samlede  indbyggertal og antal  præster, vil der gennemsnitligt være 2000 indbyggere pr. præst. Med dette som  udgangspunkt vil der være  en række sogne i provstiet, hvor der ikke er grund til at foretage ændringer. Dette gælder Knudsker, Nyker og Østermarie samt fire velfungerende 2-sognspastorater.

Hvad angår provstiets mindre sogne med omkring 1.000 indbyggere og derunder er det, blandt an­det også som følge af et faldende børnetal, nødvendigt at tage stilling til deres fremtid.  Provstiets mindste sogn er Rø med 529 indbyggere. Præsten i Rø betjener også Christiansø, der har 92 indbyg­gere. Med hensyn til betjeningen af Christiansø vil en mulig løsning på sigt kunne være, at denne til­lægges sognepræsten i Al­linge. Rø vil på sigt kunne lægges sammen med nabosognet Klemen­sker, hvilket vil give et pastorat på ca. 2.300 indbyggere. Til sammenligning har Hasle-Rutsker og Ibsker-Sva­neke hen­holdsvis 2.600 og 2.400 indbyggere.

Dernæst kunne man overveje en sammenlægning af Nylars og Vestermarie sogne, der har hen­holdsvis 944 og 1.480 indbyggere. De har fælles skole, teologisk er der ikke store divergenser, og endelig er præsteboligen i Nylars ikke særligt velegnet, hvorimod boligen i Vestermarie er rela­tiv ny og ganske praktisk.

Det tredje område i provstiet, som trænger til en justering, er de tre landsogne syd for Åkirkeby og Nexø, nemlig Pedersker med 736 indbyggere, Povlsker med 1.205 indbyggere og Bodilsker med 1.056 indbyggere. Hvert sogn med egen præst. Præsten i Pedersker har dog en grad af forpligtigelse i Åkirkeby, og der er tanker om et nærmere samarbejde mellem de to sogne. Tidligere dannede Pedersker og Povlsker et 2-sogns pastorat. Imidlertid  fungerede dette sam­arbejde ikke, og en  for­nyet sammenlægning af de to sogne vurde­res derfor ikke som en realistisk mulighed, skønt deres geografiske beliggenhed og befolkningstal lægger op til det. Endelig er der Bodilsker sogn med sine godt 1.000 indbyggere Sognet grænser mod øst op til Nexø sogn med knap 4.000 indbyggere, og mod vest til Åkirkeby med ca. 3.500 ind­byggere. Begge disse sogne er for store til én præst og be­høver assistance. En løsningsmodel for Pedersker, Povlsker og Bodilsker sognes fremtid kunne være en sammenlæg­ning til ét pastorat med to præster. En afgørende forudsætning for forslagets gennemførelse er imidlertid, at der tages det fornødne hensyn til de kirkelige forskelle sognene imellem. Præsterne foreslås på skift  at holde gudstjenester i de tre kirker, og den ene præst tilknyt­tes med forpligtigelse over­for Åkirkeby, men den anden skal have faste forpligtigelser overfor Nexø. Samtidig bør det overvejes om præsterne i Nexø og Aakirkeby skal pålægges forpligtelse i landsognene.  En anden løsningsmodel kunne være udelukkende at forholde sig til de tre landsogne og lade dem indgå i et 3-sognspastorat med to præster. Det overskydende embede kunne herefter deles mellem Nexø og Åkirkeby. Dette ville formentlig være en bedre løsning for hele området, men problemet ville samtidig være at tilgodese de kirkelige forskelle.

Om præsternes arbejdsvilkår nævnte Gotfred Larsen, at præsterne på Bornholm typisk har to og i ferietider ofte tre gudstjenester hver søndag, hvor mange københavnske præstekolleger har mu­lig­hed for en del prædikenfri søndage, da der typisk er flere præster ved de københavnske  kirker.

Et særkende ved Bornholm er også de stærke missionsbevægelser. Dette bety­der, at kirkelige strømninger har spillet og i nogen grad stadig spiller en stor rolle i mange sogne på øen. Så stor en rolle, at der bør tages hensyn til det i drøftelsen af den kirkelige struktur.

Gotfred Larsen oplyste videre, at der efter sammenlægningen af Bornholm til ét provsti er iværksat en række fælles tiltag, eksempelvis fælles formandsmøder for  hele provstiet, teambuildingsdag for provstiets præster, fælles gudstjeneste for hele provstiet 2. pinsedag, salmesangsprojekt, hvor 4. og 5. klas­serne på alle skolerne indbydes, og endelig en fælles personaleadministrativ bistand til me­nigheds­rådene varetaget af  provstisekretæren.

Provst Leo Kamstrup Olesen, Amagerbro provsti, bemærkede indledningsvis, at hans overvejelser omkring den fremti­dige struktur i provstiet hverken var drøftet med provstiudvalget eller provstiets præster. Budget­udvalget i København har truffet beslutning om, at kirkeskatteprocenten i Køben­havn skal holdes i ro på 0,8%. Da der samtidig er en afvandring fra byen og et i øvrigt faldende medlemstal bevirker dette en svækkelse af det økonomiske grundlag for folkekirken i København. Målet er således, at skabe et bedre kir­keliv for enten de samme eller færre penge. Ved at samle sog­nene i større enheder ville man kunne opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Den plan, der i 2005 blev drøftet med biskoppen, skønnes fortsat hensigtsmæssig at følge. Der er her lagt op til, at de 9 ”gamle” sogne i Amagerbro provsti på sigt sammenlægges til i alt 4 sogne.  Der er således foreslået sammenlægning af Vor Frelser og Christians sogne. Disse 2 sogne har alle­rede fælles sognegård og kordegnekontor. Videre er der foreslået sammenlægning af Sundby og Islands Brygges sogne til et sogn, Filips og Simon Peters sogne til et sogn og endelig Nathanael, Allehelgens og Sundkirkens sogne til et sogn. I alle de 4 nye sogne vil der være et indbyggertal på omkring 18.000 –20.000 og en medlemsprocent på ca. 65. Endvidere vil der de fleste steder være 4-5 præster i hvert sogn.  Efter Leo Kamstrup Olesens opfattelse  ville en  sammenlægning i 4 store sogne  også give bedre muligheder  for at stille et fuldtalligt menighedsråd ved menighedsråds­valgene  som følge af det bredere rekrutteringsgrundlag.

På samarbejdssiden omtalte Leo Kamstrup Olesen et netop afholdt ugekursus for provstiets præster på Præ­stehøjskolen. Dette kursus havde været særdeles udbytterigt, og præsterne havde som en ud­løber heraf ”pålagt” provsten at afholde præstekonvent hver 2. måned. Præsterne har således ”opda­get” hinanden og de muligheder, der er for (bedre) at udnytte hinandens ressourcer, hvilket kunne føre til et øget samarbejde og på sigt måske også sam­menlægninger.

Af øvrige samarbejder nævnte Leo Kamstrup Olesen projektet ”Mødested Amager”, der er et sam­arbejde mellem 8 sogne i Amagerbro og Amagerland provstier. Formålet er at drive opsøgende ar­bejde blandt de mange ikke-folkekirkemedlemmer der findes i sognene på det indre Amager. Det gælder såvel etniske minoriteter af både kristen og anden religiøs observans, som ikke-døbte med dansk baggrund. Samtidig er der her mulighed for at få hjælp til en række praktiske ting eksempel­vis lektiehjælp, hjælp til brevskrivning til offentlige myndigheder m.m. Sundkirken, Al­lehelgens og Filips sogne nærmer sig den endelige igangsætning af et sognemedhjælpersamarbejde, og Islands Brygge og Sundby sogne samarbejder om, at skaffe midler til studenterpræstens arbejde på Køben­havns Universitet Amager. På organistside samarbejdes der om fælles kirkekoncerter. Endelig har der gennem de sidste 4 år været afholdt en fælles konfirmandevent for alle konfirmander på hele Amager.

For så vidt angår de 2 nye sogne i provstiet, Højdevang og Solvang, bemærkede Leo Kamstrup Ole­sen, at han endnu ikke havde gjort sig nogen nærmere overvejelser omkring den fremtidige struktur for disse 2 sogne. Omkring opførelsen af en ny kirke i Ørestaden, der hører under Solvang sogn, bemærkede  Leo Kamstrup Olesen, at provstiudvalget på baggrund af de nuværende  økono­miske forhold havde vanskeligt ved se behovet for en ny kirke. En løsning kunne eventuelt være at af­hænde den eksisterende Solvang kirke og anvende provenuet herfra til finansiering af et nyt kir­kebyg­geri centralt placeret i sognet.

Jens William Grav oplyste, at provstiudvalget i Amagerbro provsti tidligere havde drøftet struktur­spørgsmålet, og at man her var af den opfattelse, at det ikke var sammenlægninger der lå lige for. Jens William Grav var dernæst enig med provst Leo Kamstrup Olesen i overvejelserne omkring opfø­relse af en ny kirke i Ørestaden.

Arthur Mønsted foreslog etableringen af endnu et mødested i stedet for opførelse af en ny og be­kostelig kirke.

Erik Norman Svendsen oplyste, at en række af de i notatet af 17. juni 2005 nævnte tiltag på det pa­storale område allerede var en realitet. Herudover var det næppe realistisk at overveje sammenlæg­ninger i denne valgperiode. I forbindelse med de forskellige til­kendegivelser omkring opførelse af en ny kirke i Ørestaden understregede biskoppen kraftigt vig­tigheden af folkekirkens tilstede­væ­relse i den nye bydel. Biskoppen fandt det således vigtigt at tage hensyn til en bydel med om­kring 20.000 mennesker, når man andre steder opretholder sogne med kun 2000 indbyggere.

Ad 3. Siden sidst.

Vedrørende referatet fra sidste møde, udsendt til medlemmerne med mail af 12. marts 2007, aftal­tes det, at eventuelle kommentarer skulle afgives til stiftskontoret inden ugens udgang. Fremkom der ikke bemærkninger, ville referatet blive betragtet som godkendt og kunne herefter udsendes til stif­tets menighedsråd og provstiudvalg. 

Inge Lise Pedersen omtalte dernæst det fra Kirkeministeriet modtagne notat ”Model for evaluering af stiftsråd”. Da stiftsrådet er i gang med en arbejdsproces omkring tilpasning af pastorats-, sogne- og provstistrukturen i stiftet foreslog Inge Lise Pedersen, at stiftsrådet skulle rette henvendelse til Kirkeministeriet med henblik på, at der først blev fore­taget evaluering af stiftsrådet i Københavns stift, så sent som muligt i forløbet. Stiftsrådet tilsluttede sig en henvendelse til mini­steriet.

Inge Lise Pedersen oplyste videre, at den sidste del af Kirkeministeriets betænkning 1477 nu var fremsat som lovforslag. Dette betød således, at betænkning 1477 formentlig ville blive gennemført i næsten hele sit omfang. I lovforslaget var der alene foretaget nogle mindre justeringer i forhold til betænkningen. Inge Lise Pedersen  nævnte  her blandt andet de foretagne justeringer i bestemmel­serne vedrørende kirkefunktionærers medlemskab af menighedsrådet i det sogn, hvori de er ansat.

I fortsættelse af tidligere omtale af sammenlægningen af Davids og Rosenvængets sogne i et 2-sogns pastorat oplyste Erik Norman Svenden, at der nu efter afholdte menighedsmøder var dannet et fælles pastoratsråd for de to sogne, og dette havde afgivet indstilling til Kirkeministeriet vedrø­rende ansættelse af ny præst i pastoratet.

Ad 4 a. Valg af repræsentant til Budgetsamråd for Fællesfonden.

Helle Ostenfeld orienterede om lovgrundlaget for Budgetsamrådet og uddelte et uddrag af Kirke­ministeriets bekendtgørelse nr. 1504 om budget og regnskabsvæsen for Fællesfonden med den re­levante bestemmelse.

I henhold til lov om folkekirkens økonomi fastsætter Kirkeministeren fællesfondens budget og af­lægger regnskab for fællesfonden. Siden efteråret 2002 er Kirkeministeren blevet rådgivet herom af en budgetfølgegruppe. Budgetfølgegruppens opgaver er at have indseende i Kirkeministeriets bud­getopfølgning af fællesfonden og løbende rådgive ministeriet herom, at rådgive kirkeministeren om fastlæggelsen af fællesfondens budget og om eventuelle efterfølgende budgetændringer, og at råd­give kirkeministeren efter anmodning i spørgsmål om fællesfonden.

Modellen med en budgetfølgegruppe har været velfungerende. Ministeren har imidlertid fundet det hensigtsmæssigt, om en række af drøftelserne vedrørende fællesfondens budget og regnskab bredes ud til en større kreds med deltagelse af lægfolk fra alle stifter. Dette opnås ved etablering af et bud­getsamråd for fællesfonden, der gennem indsigt i fællesfondens aktiviteter kan skabe en bredere forståelse af og bidrage til de beslutninger, der ligger til grund for fællesfon­dens budget.

Budgetsamrådet består af budgetfølgegruppen, en læg repræsentant for hvert stift valgt af det øko­nomiske stiftsudvalg eller alternativt af stiftsrådet, hvis dette som led i en forsøgsordning har over­taget det økonomiske stiftsudvalgs opgaver, samt en observatør fra Den danske Præsteforening og en observatør indstillet i fællesskab af kirkefunktionærernes faglige organisationer. Budgetsam­rådets opgave er at have indseende i fællesfondens årlige regnskab, herunder mulighed for at stille spørgsmål til regnskabet, at drøfte spørgsmål om prioritering af fællesfondens udgifter forud for fastlæggelsen af årets budget.

Torben Larsen, Valby-Vanløse provsti blev valgt som Københavns stifts repræsentant til Budget­samrådet.

Ad 4 b. Henvendelse fra Arbejdsgruppen til undersøgelse af om en samlet kapitalforvaltning af gravstedskapitalerne er mulig.

 Arbejdsgruppen har haft kontakt til 2 rådgivningsfirmaer, der begge er fremkommet med et tilbud på, hvad det vil koste at lave et fælles EU-udbud på kapitalerne. Arbejdsgruppen har endvidere ret­tet henvendelse til Kirkeministeriet med forespørgsel om, hvorvidt det vil være muligt at få en ekstrabevilling til at dække udgifterne. Ministeriet har hertil svaret, at de om­handlede udgifter ikke kan afholdes af fællesfon­den/Kirkeministeriet, men skal afholdes af renteafkastet af kapitalerne, da den fulde rente med fradrag af samtlige omkostninger fra den 1. januar 2007 er overgået til de en­kelte menighedsråd. Arbejdsgruppen har på den baggrund opfordret alle stifterne til at tilslutte sig forslaget samt afholdelse af udgiften, da det efter arbejdsgruppens opfattelse vil være til gavn for alle involverede parter, uan­set om man ønsker en fælles kapitalforvaltning. Den samlede udgift er anslået til 325.000 kr., og heraf vil Københavns stifts andel vil udgøre 6.500 kr.

Erik Norman Svendsen oplyste, at stiftsøvrigheden havde drøftet henvendelsen på et møde den 6. marts 2007, og at stiftsøvrigheden anbefalede, at Københavns stift tilsluttede sig.  Helle Ostenfeld understregede samtidig, at stiftet herved ikke tilsluttede sig en fælles forvaltning, men alene tiltrådte udarbejdelse af et tilbud med en fordeling af udgifterne, der er proportional med stør­relsen af den kapital, det enkelte stift forvalter.

 Stiftsrådet tilsluttede sig forslaget og godkendte afholdelse af udgiften på i alt 6.500 kr.

Ad 4 c. Ansøgning fra Frederiks sogns menighedsråd om tilla­delse til at anvende provenuet fra sal­get af sognets hidtidige tjenestebolig til køb af ny tjenestebolig.

Helle Ostenfeld redegjorde for den modtagne ansøgning af 12. marts 2007 og de nærmere omstæn­digheder herfor.

Den 30. november 2006 havde provstiudvalget godkendt afhændelse af Frederiks kirkes hidtidige tjenestebolig Bornholmsgade 1, samt godkendt købet af ny tjenestebolig på Esplanaden 26. Ønsket om udskiftning af tjenesteboligen var blandt andet begrundet i store støjgener.

Provstiudvalgets godkendelse var betinget af mindst 2 vurderinger af salgsprisen, og at salgsprisen ikke måtte være væsentlig lavere end det anslåede beløb på 7,7 mio. kr. 

Provenuet ved salget af lejligheden Bornholmsgade 1 er på baggrund af to indhentede vurderinger anslået til ca. 7,5 mio. kr. Købesummen for den nye lejlighed udgør 7,9 mio. kr.

Stiftsrådet gav efter en kort drøftelse tilladelse til, at provenuet fra tjenesteboligen Born­holms­gade 1 kan anvendes til køb af den nye tjenestebolig på Esplanaden 26.

Ad 5. Drøftelse af overordnede kriterier for Stiftsrådets rådgivning af biskoppen med hensyn til provstiinddeling.

Torben Larsen fremlagde sit forslag af 3. februar 2007 vedrørende  kriterier for rådgivning med hensyn til provstiinddeling. I forslaget redegøres der blandt andet  for provstiets (provstens og prov­stiudvalgets) opgaver og funktion i forhold til 1) præstens arbejde, og 2) budgetlægning for og til­syn med sognenes økonomi. På baggrund af de funktionelle definitioner af provstierne synes en vis ensartethed i provstistørrelse hensigtsmæssig. En model for den fremtidige provstistruktur kan såle­des være  seks provstier med ca. 50.000 personer i hvert provsti. Ud fra et overordnet  kriterium  om ensartet størrelse er der dog også andre kriterier, eksempelvis geografi og historiske  forhold, der vil kunne inddrages i overvejelserne. De parametre, der lægges til grund ved provstiinddelingen må imidlertid ikke spærre for hensigtsmæssige ændringer i sogne- og pastoratsstrukturen.

Som et andet kriterium for provstiinddelingen pegede Jens William Grav på muligheden af at samle provstierne i mere ensartede størrelser på baggrund af de særlige forhold, der gør sig gældende i sognene, eksempelvis kunne  sognene  med de store museale kirker samles i et provsti.

En anden løsning kunne være en ”lagkagemodel”,  så alle provstier  også fik ansvar for en eller flere af de store museale kirker.

Stiftsrådet kunne tilslutte sig Torben Larsens forslag som ét blandt flere kriterier for stiftsrådets rådgivning af biskoppen i forbindelse med provstiinddelingen. Da en drøftelse af sogne- og pasto­ratsstrukturen imidlertid er det, der først står for ifølge stiftsrådets arbejdsplan, var der samtidig enighed om, at udskyde den nærmere drøftelse af kriterier for provstiinddelingen til senere.

Ad 6.  Fremlæggelse af oplæg fra provstirepræsentanterne vedrørende forslag til strukturændringer i de enkelte provstier, jfr. bispeembedets brev af 5. februar 2007. Nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på  udarbejdelse af et samlet oplæg til stiftsrådets seminar den 20.-21. april 2007.

Inge Lise Pedersen foreslog med henvisning til den udsendte dagsorden, at der blev nedsat tre ar­bejdsgrupper i stedet for én. Udarbejdelse af et samlet oplæg for alle provstier ville være for omfat­tende en opgave for en enkelt arbejdsgruppe. Endvidere blev det drøftet, hvorvidt  arbejdsgrupperne kunne nå at udarbejde oplæg til seminaret, eller om fredag aften skal afsættes til dette formål. Lør­dagen kunne herefter afsættes til fremlæggelse af arbejdsgruppernes forslag og drøftelse i det sam­lede stiftsråd.

Det blev besluttet at nedsætte 3 arbejdsgrupper. Gruppernes sammensætning, samt hvem der er tov­holder i hver enkelt gruppe, meddeles snarest af stiftskontoret. Ligeledes blev det besluttet, at fre­dag aften afsættes til udarbejdelse af oplæg, men samtidig  overlades det  til grupperne, hvorvidt de vil påbegynde udarbejdelse af oplæg inden selve seminaret, f.eks. via mailkorrespondance.

Endvidere udarbejder stiftskontoret for hvert provsti et samlet arbejdspapir omfattende biskoppens oplæg fra 2005 til fremtidig struktur, provstens orientering til stiftsrådet om provstiet, provstirepræ­sentantens oplæg til stiftsrådet omkring mulige sogne- og pastoratsændringer med henblik på me­nighedsråds­valget i 2008 og endelig referatet fra provstimødet mellem menighedsrådene og stifts­rådets formand samt biskop. Stiftet undersøger samtidig muligheden for etablering af en hjemme­side for rådets med­lemmer, hvor alt relevant materiale  i forbindelse med seminaret kan lægges ud.

I forbindelse med de af provstirepræsentanterne udarbejdede oplæg blev det endelig besluttet, at de oplæg, hvor det er tilkendegivet, at der ikke er behov for ændringer i provstiet suppleres med en nærmere argumentation herfor.  

 Ad 7. Kommende møder.

Som tidligere udmeldt er der fastlagt seminar den 20.-21. april 2007 og møde den 22. maj 2007.

 Da det ikke umiddelbart var muligt at fastlægge mødedatoer for de to påtænkte møder i efteråret, blev det besluttet, at Inge Lise Pedersen og Erik Norman Svendsen fremkommer med datoforslag, og at møderne herefter fastlægges til de 2 datoer, hvor flest muligt af rådets medlemmer kan del­tage.

Ad 8.  Eventuelt.

Der fremkom ingen bemærkninger under punktet eventuelt.