Kirke og musik
19. marts 2009
Egentlig skulle den nye kordegneassistent i Frederiksberg Kirke have været optiker, men musikken, som var blevet en stor del af hendes liv gennem sangen i kirkekoret, trak for meget
Man kunne godt gå hen og tænke, at Frederiksberg Kirke samlede på sangere og musikere, for ikke nok med at kordegnen og informationsmedarbejderen på stedet er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men det er den nye kordegneassistent også.
– Ja, Frederiksberg Kirke er et meget musikalsk sted, griner den nye assistent, Naima Sander Sørensen, og understreger, at det dog ikke har været en del af stillingsopslaget, at man skulle have en musisk baggrund.
Musikken blev forbindelsen til kirken
Musikken har fyldt det meste af Naima Sanders liv, siden hun og hendes søster begyndte i kirkekoret i Vor Frue Kirke i Kalundborg, hvor hun er vokset op.
– Min mor kom i kirken, og det var på den måde, vi blev interesseret i koret. Men min far gik ikke i kirke, da han er muslim, siger Naima Sander med et smil og tilføjer, at han da kom, når der var koncerter.
Naima Sander mindes ikke, at der blev diskuteret religion eller tro i hjemmet.
– Min far er muslim eller troende, på samme niveau som mange folkekirkemedlemmer er det. Han kommer en gang imellem til højtider men er ellers ikke så udøvende, hvis man kan sige det på den måde, smiler hun og tilføjer:
– Men det var alligevel lige en kamel at sluge for ham, da vi ville døbes, fordi vi ville konfirmeres. Og han skulle lige vænne sig til, at det var den vej, vi gik. På samme måde ville jeg ikke selv bryde mig om, hvis mine børn f.eks. valgte ikke at ville konfirmeres.
Musikken trak
Naima Sander har sunget i kirkekor nærmest non-stop, siden hun begyndte som 7-årig, for selv da hun startede på teknisk skole i Holbæk for at uddanne sig til optiker, sang hun fortsat i kirkekor. Derudover gik hun også på den lokale musikskole i Kalundborg, hvor hun blev fortrolig med blokfløjten, og det blev da også musikken, der trak mere end øjne, pupiller og optik.
– Da jeg havde taget grunduddannelse på teknisk skole, kunne jeg mærke, at der skulle noget andet til. Det var musikken, der var det vigtige, så jeg gik på Musikhøjskole i et år og kom derefter ind på Musikkonservatoriet i København.
– Det var 6 rigtig spændende år, både hårdt og udfordrende, men dejligt.
Koncerter og undervisning
Sideløbende med studiet på musikkonservatoriet har hun fortsat med at synge i kirkekor. Hun begyndte i Marmorkirken som vikar, men der er vist nærmest ikke en eneste kirke i københavnsområdet, hun ikke har prøvet at synge i, som hun siger med et smil.
Undervisning har dog også fået en stor plads i hendes liv.
– Jeg kan rigtig godt lide at undervise, og jeg har undervist på musikskoler sideløbende med konservatoriet. Egentlig gik jeg jo på konservatoriet for at blive musikpædagog, men undervejs fandt jeg ud af, at det med være musiker og spille koncerter også er fantastisk, og blokfløjte blev mit hovedfag. Men det er benhårdt at sparke gang i en koncertkarriere, så jeg valgte at undervise på fuldtid og have koncerterne ved siden af, hvilket alligevel blev til en del, da jeg spillede i en kvartet, som var meget efterspurgt.
Befinder sig godt i kirken
Da Naima Sander fik børn hang det med de mange koncerter dog ikke rigtig sammen længere, så hun reducerede sit engagement til kun at omfatte fuldtidsundervisning i musik samt kirkekoret.
– Men da børnene startede i skole, hang det igen ikke sammen, da musikundervisningen ofte foregår fra kl. 13 og frem, så jeg kunne mærke, at nu måtte jeg sadle om, hvis ikke jeg ville ende med aldrig at se dem, og det var jo ikke meningen, griner hun og fortæller, om hvordan tanken om kordegnejobbet kom til hende en dag, hvor hun helt akut skulle passe kontoret og telefonen i Bellahøj Kirke, hvor hun var kirkesanger.
– Så sad jeg der, og da jeg er utrolig glad for det kirkelige miljø og altid har befundet mig godt der, så slog tanken om kordegnejobbet mig.
Der var ikke langt fra tanke til handling. Naima Sander begyndte på kordegnekursus og søgte stillingen i Frederiksberg Kirke, hvor hun så begyndte sidste år på 30% for at komme stille og roligt ind i det, for det er et rigitg travlt hus, som hun siger og tilføjer, at det er dejligt med et sted, hvor der sker så meget.
Per 1. februar i år gik hun op på 80 %, og til maj afslutter hun de sidste to kurser som kordegn.
– Det passer perfekt med 80 %, for så kan jeg fortsætte med at synge og undervise børn, så jeg slipper ikke musikken helt, siger den nye kordegn, som er rigtig glad for sit nye arbejde.
Fælleskoncerter for hende og hendes kordegnekollega bliver der dog nok ikke tid til.
– Vi har lige holdt en lille koncert med organisten for vores ældreklub, og der var rigtig dejligt, men det kræver tid at forberede koncerter, smiler hun.
Charlotte Cappi Grunnet
Oversigt over Nyt om navne artikler