En aktivist på Nørrebro
26. februar 2009
Kirken skal tage del i samfundet og det liv, der leves, for kirken er for det hele menneske, siger Pernille Østrem, der blev ansat som sognepræst ved Stefanskirken den 1. januar 2009
Tøndeslag, trommeslag, karateslag og bokseslag. Fastelavns søndag var ca. 250 mennesker forsamlet omkring Stefanskirken. Under overskriften ”Slå et slag for Nørrebro” blev katten slået af tønden, men der blev også slået andre slag. For hvert slag blev der doneret 1 kr. til et lokalt græsrodsarbejde for et fredeligt kvarter på Nørrebro. I spidsen for arrangementet stod den nye præst ved Stefanskirken, Pernille Østrem, der forklarer, at hun befinder sig som blommen i et æg i stillingen, både pga. kirken og det kvarter, den ligger i.
Samtale om søndagens tema
Prædikenerne og gudstjenesten i det hele taget elsker hun at holde, ikke mindst i Stefanskirken, hvor der er tradition for en livlig dialog mellem præst og menighed.
– Jeg synes, at det er fedt, når de forskellige elementer interagerer. Når menighed og præst er i dialog omkring prædikenen fx. Vi skriver som regel på Facebook eller sender en sms om, hvad denne søndags gudstjeneste handler om. For mig er det med til at gøre arbejdet meget sjovere, fordi det understreger, at prædikenen ikke bare er en retorisk disciplin, men at den har et liv, såvel inden som efter gudstjenesten er holdt.
Meget at kæmpe for
For Pernille Østrem betyder det miljø, der er omkring kirken og på Nørrebro i det hele taget, meget.
– Jeg kommer fra en politisk og aktivistisk familie og har lært, at der altid er en kamp, der skal kæmpes, og en fred og en retfærdighed, der skal frem. Og selvom Pernille Østrem tilføjer, at der, efterhånden som tiden er gået, er føjet flere nuancer til, og at løsninger ikke altid er så lette at finde, som de var det i hendes ungdom, hvor hun var engageret i forskelligt græsrodsarbejde på Nørrebro, betragter hun sig stadig som aktivist. Og der er ifølge den nye sognepræst stadig god grund til at kæmpe for fred og retfærdighed.
Altid projekter undervejs
– Lige siden jeg selv kunne tage S-toget ind til Nørrebro, er jeg kommet her og har involveret mig i alt fra at servere mad for hjemløse til at lave happenings for et bedre miljø. Selvom jeg siden har engageret mig i kirken, er der stadig meget at kæmpe for, siger Østrem, der blandt andet har været sognemedhjælper i Grøndalskirken, sognepræst i Københavns Domkirke, foruden de mange sideløbende projekter. I 2008 udgav hun sammen med to kolleger en bog om rollespil i kirken, og for tiden er hun sammen med sin mand i gang med at skrive en artikel om Lisbeth Salander som Kristusfigur.
Engageret kirke
Ifølge Pernille Østrem giver det ingen mening at være præst, hvis ikke det indebærer et dybt engagement i det samfund, som kirken er en del af.
– Kirken skal engagere sig i lokalsamfundet og i samfundet i det hele taget. Jeg gider ganske enkelt ikke være i en kirke, der lukker sig om sig selv. Mange mennesker tror, at de skal være særligt fromme for at komme i kirken, og siger fx undskyld, hvis de bander, mens der er præster til stede. Men vi skal kunne komme i kirke som hele mennesker, og kirken skal kunne favne det hele menneske, siger Pernille Østrem og tilføjer, at det også er det, kirkens ritualer udtrykker.
– Vores ritualer handler jo om det levede menneskeliv. Dåben, begravelsen og vielserne, men også vores salmer udtrykker det samme.
Kirsten Mose
Oversigt over Nyt om navne artikler