Curlingpigen
18. juni 2009
En teologiuddannet udviklingschef med stor interesse for statistik og analyse. Sådan kan man i korte træk beskrive Sabine Kleinbeck, der den 1. maj blev ansat i Vesterbro Bykirke
I Vesterbro Bykirkes nye lokaler på Vesterbrogade sidder Sabine Kleinbeck. Hun er uddannet teolog, men er ikke ansat som præst. Det er derfor et noget andet karriereforløb end de fleste teologiuddannede, der har bragt hende hertil. Hun blev per 1. maj i år ansat som udviklingschef i sekretariatet for det forholdsvis nye samarbejde mellem sognene i Vesterbro Provsti.
Et anderledes valg
Oprindeligt begyndte hun på teologistudiet, fordi hun gerne ville være præst, men midtvejs i studiet kom hun i tvivl om det nu også var det, hun ville. Hun droppede ud og forsøgte sig med andre ting bl.a. læste hun kunsthistorie en overgang, men hun vendte siden tilbage til teologistudiet.
– Jeg fandt ud af, at der alligevel var noget i teologien, der holdt mig fast, men at jeg nok ikke skulle være præst, fortæller hun.
– Hvis jeg skulle have læst noget andet kunne det godt have været statskundskab, men jeg har altid svinget mellem teologien og noget ledelses- og organisationsteoretisk, siger hun, og specielt det sidste er for nylig blevet opfyldt med en tillægsuddannelse, en såkaldt master, i ledelse.
Hun gjorde studiet færdigt, og i 1996 fik hun arbejde i Kirkefondet, hvor hun blev ansat til at lave sognestatstikker. Resultaterne var hun herefter med til at formidle til menighedsråd og kirker med henblik på at sætte gang i processer inden for målsætning, vision, forandring og samarbejde.
Vejen til Vesterbro Bykirke
Det var faktisk igennem dette analysearbejde, at hun blev trukket ind i projektet omkring skabelsen af Vesterbro Bykirke.
– På en måde har jeg selv skabt mit eget job, fordi jeg som kirkefondskonsulent har været med til at starte processen på Vesterbro helt tilbage i 2005, fortæller hun og fortsætter:
– Menighedsrådene på Vesterbro ønskede at forberede sig på de kommende strukturændringer og rekvirerede derfor mig til at stå for analyserne.
Udviklingschefens arbejde
I god tråd med stillingsbetegnelsen som udviklingschef er Sabine Kleinbeck af den overbevisning, at man så vidt muligt er nødt til at flytte penge fra det administrative over til udvikling. En holdning som hun deler med andre i Vesterbro Provsti, som har haft en stærk fornemmelse af at man ikke kan blive ved med at organisere sig, som man har gjort hidtil.
– Der kommer ikke flere penge, nok snarere færre pga. faldende medlemstal, så man er nødt til at have en dobbelt strategi. På den ene side skal man turde at være langt mere offensiv som kirke, og på den anden side skal man effektivisere sig organisatorisk, således at der også kan blive råd til at være offensiv.
Men som så mange andre steder er det ikke uden problemer, når man skal indlede en hel ny form for samarbejde.
– Det er 8 små organisationer med hver deres virksomhedskultur, som har besluttet sig for at arbejde tættere sammen, og selvfølgelig giver det nogle gnidninger, fortæller hun og fortsætter:
– Men den model man har forsøgt at skabe, er et samarbejdsorgan, som betyder, at man bliver langt bedre til at løfte de opgaver, den enkelte kirke ikke kan magte alene.
Curling?
Sabine ser ikke sig selv som en ankerperson i projektet omkring Vesterbro Bykirke, men betragter mere sig selv som en curlingpige.
– Menighedsrådene har kastet stenene af sted, og jeg har så gået rundt og fejet, så stenene kan glide fremad og komme så langt frem mod målet som overhovedet muligt, fortæller hun og fortsætter:
– Det tror jeg også bliver min fremtidige rolle: At være den der er med til at forløse det kreative i menighedsrådene, så de mange ideer ikke bare ender med at ligge i en skuffe og samle støv.
Hendes primære arbejdsopgave er således ikke at skabe nye kreative ideer, men at være med til at sætte rammerne for, at der bliver lyttet til ideerne. F.eks. ved at sørge for at kirkerne kommer i dialog med lokalbefolkningen eller kommunen.
Der ligger mange ideer og projekter i skufferne rundt omkring, så i fremtiden får hun nok at se til.
– Det er et langsigtet projekt og den gode vilje gør det ikke alene, slutter Sabine Kleinbeck.
Morten Egelund Rasmussen
Oversigt over Nyt om navne artikler