Salmesangen klinger fortsat
21. august 2009
Københavns biskop takker af, og vi bringer et portræt Der er ingen tvivl. Københavns biskop gennem sytten år vil først og fremmest blive husket for én ting, nemlig hans uforlignelige arbejde som formand for salmebogskommissionen. Den Danske Salmebog er nemlig ikke kun en sangskat. Det er et uautoriseret bekendelsesskrift og bærer som sådan biskoppens præg. Med sikker hånd førte han kommissionen igennem arbejdet, der varede fra 1993 til 2002. Uge efter uge, måned efter måned gennemgik og vurderede medlemmerne gamle og nye salmer, mens melodispørgsmålene indgående blev drøftet. Også salmebogens andagtsdel med bønnebog, bibelord og Luthers lille Katekismus blev nybearbejdet og alt under myndig ledelse af biskop Erik Norman Svendsen. I 2000 resulterede dette kæmpearbejde i en kommissionsrapport bestående af en tekstdel og to melodibind. Herefter gik en høringsrunde i gang hen over vinteren, som langt de fleste steder bestod i, at menighederne mødtes til salmesangsaftener, hvor alle de gamle og nye salmer afprøvedes.
Kongelig autorisation
Det er jo ingen hemmelighed, at arbejdet med den nye salmebog blev betragtet med væsentlig skepsis af de forskellige kirkelige fløje, der enten ængstedes for de mange nye tiltag eller forargedes over alle de gamle salmer, som forslaget indebar, skulle bevares.
Intet overgik dog forargelsen, da en helt ny kirkeminister, Tove Fergo, gav udtryk for, at det efter hendes mening var hendes suveræne afgørelse, hvorvidt den nye salmebog skulle indstilles til kongelig autorisation eller ej. Som bekendt endte sagen heldigvis lykkeligt. Ministeren bøjede sig dybt i støvet for sin biskop og den nye salmebog blev en realitet. Sidenhen forstummede de mange kritiske røster i øvrigt, og i dag er der meget bred enighed om, at folkekirken med salmebogen fik en uvurderlig gave. Et fælles udgangspunkt for den tro, som vi bedst forstår at synge ud af karsken bælg, og som netop i salmebogen får så mange og forskelligartede udtryk.
Storbyens biskop
Denne vilje til at fejre og fastholde forskelligheden i stiftet har også på andre områder været biskoppens særkende i de sytten år, hvor han har holdt til i bispegården i Nørregade. Et storbystift er ikke en enkel sag at håndtere. Gennem årene har nogle præster inviteret til modeshows i kirken, andre har inviteret imamer på besøg og atter andre har søgt uautoriseret ”biskoppeligt tilsyn” hos den missionske højrefløj. Med sikker hånd på telefonrøret har de måske formastelige været kaldt til samtale på gulvtæppet i hjørnekontoret for at forklare sig, få tilgivelse og måske endda tilladelse. Alt sammen har det krævet humor, bevågenhed og lidenskab i usædvanlig grad. Kedeligt kan det ikke have været, at føre overopsyn med en spraglet præsteflok som den københavnske. Hvortil endda undervejs er føjet nye ”opfindelser” til, såsom natkirkepræster, gadepræster, flygtninge-indvandrerpræster, aidspræster m.fl.
Tålmodighed og udholdenhed
Strukturreformen, den afgående biskops seneste store indsats, har dog krævet yderligere menneskelige kvaliteter, ikke mindst tålmodighed, udholdenhed og venlighed. Det blev en langstrakt proces, der tog sin begyndelse med nedsættelsen af en tænketank og først sidste år ved Landemodet kunne resultatet præsenteres i sin helhed. I dag er stiftet derfor også uden tvivl meget mere ”fit for fight” end for blot fem år siden. De kommende år vil det blive den næste biskops opgave at få disse mange nye tiltag til at folde sig ud for alvor.
På gensyn
Så megen energi kan naturligvis ikke bare sådan lade sig pensionere og flytte til Samsø. Som Kgl. Konfessionarius har Garnisonskirkens menighedsråd derfor også indbudt Erik Norman Svendsen til at bestride en stilling som sognepræst på deltid i Dronningens sogn. Her vil der heldigvis stadig være rig mulighed for at høre prædikener og glæde sig over salmevalget ved gudstjenesterne i de kommende år.
Karen Schousboe
Oversigt over Nyt om navne artikler