Ny præst i Sankt Andreas
1. april 2009
Efter knap fire år som præst ved Kolding er Stine Munch nu flyttet til København K. Hun glæder sig over sit nye embede, der giver plads til både tradition og eksperimenter
Mariæ bebudelsesdag blev den nye sognepræst i Vor Frue Pastorat indsat, og med den stilling er en gammel drøm gået i opfyldelse, forklarer Stine Munch, der sammen med sin arkitektmand og deres tre børn i marts flyttede fra Vamdrup Sogn i Sydjylland til en sidegade til Gothersgade i København K.
Fra land til by
– Jeg kunne godt tænke mig at være præst i en storby, fortæller Stine Munch over telefonen fra sit kontor i city og tilføjer: - At være landpræst er i høj grad et offentligt hverv, og det har naturligvis sin egen charme, men der går også meget tid med det.
Vamdrup Sogn bærer med sin placering i et gammelt vækkelsesområde samtidig præg af stort engagement og ønske om forandringer, og det betød ind imellem, at man efter Munchs vurdering lod traditionen i stikken.
– Det er vigtigt, at der er plads til begge dele, men højmessen er kirkens hjerteslag, som ikke skal ændres for meget, siger Stine Munch, hvis ambition det er at være en god præst og at forkynde evangeliet i det ret brogede religiøse miljø, som Vor Frue Pastorat bærer præg af.
Plads til traditionen
Plads til både traditionel højmessefejring og alternative gudstjenester er netop, hvad Stine Munch fandt i hendes nye stilling som sognepræst i Vor Frue Pastorat med hovedopgave i Sankt Andreas Kirke.
– I Sankt Andreas glæder jeg mig til at fortsætte arbejdet med børnefamilierne, som min forgænger i stillingen har sat i gang. Og jeg glæder mig til at fortælle for børnene, som jeg har haft stor fornøjelse med at gøre det i Vamdrup, siger Stine Munch der ud over arbejdet i Sankt Andreas Kirke har tjeneste i Københavns Domkirke en gang om måneden, ligesom hun skal stå for morgenandagterne en uge hver måned.
– Tilknytningen til domkirken er jeg virkelig glad for. Her er det min vurdering, at jeg ikke, som jeg oplevede det i min tidligere stilling, skal kæmpe for at bevare den traditionelle gudstjenestefejring. Det er et privilegium, at der er rum, hvor det ikke hele tiden er til diskussion, hvornår og hvordan tingene skal foregå, siger Stine Munch.
Vennerne – og bilerne – tæt på
Ud over de arbejdsmæssige forandringer lægger Stine Munch ikke skjul på, at det er en stor omvæltning for hende og familien at have skiftet de landlige omgivelser ud med byens massive bygningsmasse, bilos og tempo.
– Vi kan ikke længere bare lukke børnene ud for at lege, og de skal ledsages til alt, hvad de foretager sig i løbet af dagen. Det skal vi lige vænne os til, ligesom jeg skal vænne mig til at cykle rundt i den heftige trafik. Der er nok ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og få anskaffet mig en cykelhjelm, siger Stine Munch, der dog understreger, at flytningen i sig selv ikke kun rummer udfordringer, men også mange ting at glæde sig over.
– Jeg glæder mig over mit nye arbejde, og så glæder jeg mig også til at komme ud og opleve byen og være tættere på mine venner, som jeg ikke fik set så meget til, da jeg boede i Vamdrup, siger Stine Munch.
Kirsten Mose
Oversigt over Nyt om navne artikler