Historie, sprog og menneske
17. september 2008
Det er tydeligvis fascinationen af det sproglige og historierne samt fortællingernes møde med mennesket, der er drivkraften hos sognepræsten, Julie Ragn Jensen 
Man kan ligefrem mærke energien sprutte ud gennem telefonrøret, når man taler med Julie Ragn Jensen, der siden juni har været fastansat i Sundkirken og Allehelgen Kirke. Tempoet er højt, men det er det også nødt til at være, hvis vi, inden hendes næste møde, skal nå bare lidt omkring noget af alt det, hun har lavet. For der er både Folkeuniversitetet, Den Internationale Højskole. Albertslund Lilleskole, studieophold i Jerusalem, rejse til Mellemøsten, vikariater som præst i bl.a. Roskilde og på Østerbro. Og der er den store fortælling, kirkeskolesamarbejdet, kunsten, samtalen, kirkens nærvær og ikke mindst teksten fra i søndags om tolderen Levi – for blot at nævne lidt af det.
Hvem følger hvem
Den røde tråd og drivkraft hos Julie Ragn er åbenlyst en dyb og grundlæggende fascination af sprog og historiefortælling, og man kan ikke undgå at lade sig rive med, når hun uddybende begynder at fortælle om teksten fra i søndags, hvor Jesus kalder tolderen Levi.
– Der står, at Levi gik med Jesus, men pludselig længere fremme står der, at det er Jesus der går med Levi. Han følges med Levi hjem. Det er da spændende! – også teologisk set, siger hun med intens stemme og fortsætter energisk:
– Hvem følger så hvem. Er det os der følger Jesus eller er det Jesus der følger os. I sådan en lille sætning er der meget på spil. Det er jo ikke ligegyldig for dåbsfølget eller os andre, at når man nu kommer i kirken og tænker, at man skal følge Jesus, at man så overraskes over, at det fortælles, at det faktisk er ham, der også følger dig. De tror, de får en opgave at følge Jesus men i virkeligheden får de en gave. Der er nogen, der følger dem.
Nye nuancer og detaljer
Julie Ragn underviste, efter hun i 99 blev teologisk kandidat fra Københavns Universitet, i nogle år på bl.a. Folkeuniversitetet med gennemgang af bl.a. Romerbrevet. Hun fortæller at hendes fascination af fortællingen og den betydninger, der kan komme ud af det, blev yderligere forstærket det år, hvor hun kørte et kursus om religion og kunst sammen med en kunsthistoriker.
– Da vi så på billederne med motiver om fx fødselsberetningen var det bemærkelsesværdigt, at kunsten op igennem historien havde gengivet Maria i en blå kjole, og at det altid foregik i en stald, selvom ingen af beretningerne jo skriver et eneste ord om blå kjoler eller stald. Det er da interessant, udbryder hun.
– Vi læser jo og søger ofte det, vi vil finde. På den måde er det jo fantastisk, at vi får de samme tekster hver andet år, og opdager, at man kan man få noget andet ud af den historie, fordi man selv er et andet sted eller får øje på en ny detalje i teksten.
Det giver mening
Der er ingen tvivl om at Julie Ragn er glad for at arbejde med tekster og fortælle historier, og hun lægge heller ikke skjul på, at hun sætter utrolig pris præstegerningen.
– Det at folk kommer og får den oplevelse, at kristendommen har nogle svar på nogle af de spørgsmål de tumler med. Det er det, der giver mening, siger Julie, som også sætter pris på alsidigheden med kontakt til alle generationer lige fra babysalmesang op opefter.
– I dag ældregudstjeneste og dåbssamtaler, i morgen to skoleklasser i forbindelse med et projekt fra Folkekirkens Skoletjeneste, som hun tilføjer er et givende samarbejde.
– Når man først har været ovre i en klasse, ender det oftest med, at de spørger om man kommer igen og jeg spørger som regel, om de vil komme over og se kirken. Børn stiller en masse gode spørgsmål – også uden for det planlagte emne – og kan man forklare dagens tekst til ungerne, så har man selv godt fat i teksten. De ting, der er svære, bliver bestemt ikke nemmere af at skulle forklares for børn, understreger Julie Ragn med et stort smil.
Charlotte Cappi Grunnet
Oversigt over Nyt om navne artikler