Byens puls
15. oktober 2008
Byens puls, dynamik og mangfoldighed samt kirkens mange muligheder i storbyen er grunden til, at den nyansatte præst ved Vor Frelsers Kirke synes, hun har fået drømmestillingen
Marlene Lindsten blev ansat som 50 % sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i juni i år. Hendes glæde og begejstring for København, Christianshavnsområdet og kirkens liv og funktion dér er ikke til at tage fejl af.
– Jeg elsker storbyen og dens muligheder. Jeg er født og opvokset i Maribo på Lolland, så jeg har kun boet i København i de sidste 10 år. Da jeg fik min egen lejlighed på Nørrebro og først havde indrettet mig i den, var der ingen vej tilbage. København er min yndlingsby, siger Marlene, og kærligheden og energien i stemmen er ikke til at tage fejl af.
Rummelighed og bred kontakt
– For mig er Vor Frelser en af de mest spændende kirker i København, så jeg kan ikke forestille mig noget mere dynamisk sted at skulle være præst. Der er en mangfoldighed, der er folk fra alle samfundslag, og man har en stor berøringsflade gennem arbejdet, hvad enten det gælder dåbssamtaler eller samtalerne i Fedtekælderen, en varmestue for misbrugere på Christianshavn.
– Der er mange konfirmander, og i forhold til kirkerne på landet er der mange flere muligheder for kirkerne i byen for at være åbne i ugens løb og ikke kun om søndagen. Folk kan slå vejen forbi, hvad enten det er til gudstjenester eller musikandagter. Kirken er en del af byens puls, fortæller Marlene Lindsten, der ud over at føle sig heldig pga. kirkens placering på Christianshavn også fremhæver sine gode kollegaer.
Kordegn
Dem sætter hun nemlig stor pris på, og hun kendte dem faktisk, inden hun søgte præstestillingen, for hun har vikarieret som kordegn ved kirken.
– Efter at have afsluttet pastoralseminariet i 2007 ville jeg gerne have noget kirkeligt arbejde. Det var en måde at komme i gang med nogle af forgreningerne af præstegerningen. Det var lidt af en tilfældighed, at jeg begyndte som kordegn i Allehelgen og Sundkirken, og jeg var nok heller ikke helt klædt på til det, for vi har kun haft to dage med kirkebogsføring på Pastoralseminariet, så jeg kom til kort, må jeg sige, ler Marlene Lindsten, der dog fik assistance og også må have klaret det nogenlunde, for hun blev da tilbudt også at fungere midlertidigt i Vor Frelsers Kirke, der stod ventede på en ny kordegn.
– Peter Birch tilbød mig være med til konfirmandundervisning sammen med ham, og det er en utrolig god måde at begynde at undervise på. Og da præstestillingen så blev slået op, så var det for mig det bedste at kunne starte i en halvtidsstilling med en personalegruppe, som jeg var kommet til at holde meget af. Og så var jeg selvfølgelig utrolig glad for, at jeg var en af de fire, der kom til prøveprædiken, for det viste også, at der var en gensidighed - at det ikke kun var mig, der var glad for at være her, siger Malene Lindsten, der stadig hjælper til på kordegnekontoret, når der er brug for det.
Nye verdener åbner sig
- Når der en sygemelding på kontoret så springer jeg til der, og jeg har også timer i Fedtekælderen, som har fået sit navn, fordi man i sin tid kunne komme dér og få fedtemadder for at få lidt sul på kroppen, fortæller Lindsten, der således når at have flere forskellige kasketter på.
– Det er lige præcis det, jeg godt kan lide ved storbyen: At der er mulighed for at møde mange mennesker. Det åbner op for, at der er mange forskellige slags liv og mange forskellige afskygninger af menneskeliv – også gode liv, selvom det for nogle ikke umiddelbart ser sådan ud. Man gør sig ofte forestillinger, som mere bygger på fordomme end reelt kendskab. Og det er dejligt at blive udfordret. Der kan jo åbne indtil uanede møder og verdener…
Charlotte Cappi Grunnet
Oversigt over Nyt om navne artikler