Kirketjener ved et tilfælde
9. oktober 2008
Selvom Halfdan Bjørn Haugbøl oprindeligt er uddannet civilingeniør, har han allerede en lang karriere som kirketjener bag sig. Den 1. maj blev han ansat som 2. kirketjener i Vigerslev Kirke 
Startskuddet til Haugbøls kirkelige karriere lød, da han som civilingeniørstuderende fik studiejob som kirketjenervikar ved Taksigelseskirken. En ven af hans bror skulle stoppe og tilbød Halfdan Haugbøl at overtage tjansen, som var særligt attraktiv, fordi han på det tidspunkt boede på Egmontkollegiet, der har til huse lige over for kirken.
Fra bibeskæftigelse til fuldtidsarbejde
Da Halfdan Haugbøl var færdiguddannet var ledigheden blandt ingeniører meget høj, og han valgte derfor at begynde som professionel portrætfotograf og supplerede sin indtægt med en stilling som kirketjenervikar i Søllerød. Efterhånden trappede han portrætfotograferingen ned og fik tilsvarende mere arbejde som kirketjener i forskellige stillinger. I 2006 blev han ansat i en fuldtidsstilling i Næstved, da planen var at sælge familiens hus i Herlev og bosætte sig i det sydsjællandske. Men de kom aldrig så langt. Huset kunne ikke sælges og i stedet for at blive ved med at håbe på en køber, valgte de at indstille sig på at blive boende. Halfdan Haugbøl er stadig fotograf i sin fritid, navnlig inden for landskabsfotografering, men kirketjenerjobbet er efterhånden blevet hans erhverv. Med den nye stilling i Vigerslev Kirke er han igen kommet tættere på familiens hus i Herlev, og han nyder at slippe for den lange transporttid mellem Herlev og Næstved, fortæller han over telefonen fra Vigerslev Kirke.
Uvidenhed om kirke og kristendom
Selvom kristendom og kirke efter mange års ansættelse fylder en del i Haugbøls tilværelse, er det altså et sammentræf af tilfældigheder, der har gjort ham til fuldtidsansat kirketjener.
– Det må siges at have været et tilfælde, at jeg i sin tid fik med kirken at gøre via mit studiejob. Men jeg har i årenes løb lært meget om kirke og kristendom igennem mit arbejde. De kristne forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske, betyder meget for mig, og selvom man ikke med kristendommen i hånden har et tydeligt regelsæt for god opførsel, beskæftiger de bibelske tekster sig i høj grad med, hvordan vores liv får betydning. Det område er af stor betydning for mig, og her er kristendommen klart en inspirationskilde for mig.
På den baggrund synes Haugbøl, at det er ærgerligt, at den almindelige dansker ved så lidt om kristendom.
– Når kirken er fuld af mennesker, der ikke kommer der så ofte, er det ofte tilfældet, at de ikke følger med og ikke hører efter. Jeg tror simpelthen ikke, at de ved, hvad kristendommen står for, og derfor afskriver den på forhånd.
Tendentiøs behandling
Årsagen til den manglende viden tilskriver Haugbøl blandt andet mediernes tendentiøse omtale af området.
– Jeg har i perioder holdt Politiken, men blev simpelthen så træt af avisens behandling af kirke og kristendom, at jeg til sidst opsagde mit abonnement. Det er ærgerligt, at medierne så ofte signalerer, at det er et område, vi ikke kan bruge til noget i dag.
Men også skolen bærer ifølge Halfdan Haugbøl en del af ansvaret for den udbredte uvidenhed.
– Nogle danskerne ved mere om Islam, end de ved om kristendom, og det synes jeg er en skam. De behøver jo ikke presse noget ned over hovedet på eleverne, men vi har brug for en oplysning om vores kulturelle baggrund, på samme måde som vi har brug for et fag som historie i folkeskolen, siger Halfdan Haugbøl.
Kirsten Mose
Oversigt over Nyt om navne artikler