Gaver og opgaver
4. december 2008
Dåben er en gave men dåbsoplæring, undervisning og formidling er en opgave, siger den nye sognepræst i Grundtvigs Kirke
Da den nye sognepræst i Grundtvigs Kirke, Inge Lise Løkkegaard, tager telefonen er det med det ene ben på vej ud af døren, for nogle 3. klasser fra skolen i området kommer på besøg i kirken.
– Vi er i gang med et af skoletjenestens projekter, ”Når søskende strides”. Der kommer nogle 3. klasser over i kirken, hvor jeg genfortæller nogle af de historier om søskendejalousi, som vi kender fra Bibelen, som fx historien om Jakob og Esau samt Josef og hans brødre. Og så er der diskussion bagefter.
– Det er noget af det bedste, for her kommer vi typisk i snak. Jeg spørger sikkert, om de også kender til oplevelser med deres søskende, hvor de bare ser rødt. Det er så fint, at de kan se, at der er bibelske fortællinger, der også afspejler deres liv, fortæller Inge Lise Løkkegaard, der synes, at den mulighed for kontakt mellem kirke og skole, som Skoletjenestens projekter giver, bare er ”genial”.
– Deres projekter er godt gennemarbejdede. Det er så gode materialer, skolerne får, og selve måden, man behandler det bibelske stof på, er åben og fordomsfri. Det er materiale med plads til diskussion, og man går ikke uden om det, som er lidt svært. Man tør stille de spørgsmål, børn stiller, siger hun.
Erfaring både som sognemedhjælper og præst
Inge Lise Løkkegaard har kendskab til Folkekirkens Skoletjenesten i København og på Frederiksberg, mest gennem de projekter, hun via ansættelser som sognemedhjælper og præst ved Frederiksberg Kirke, har medvirket i, men også gennem en kort ansættelse i Skoletjenesten, som hun havde i nogle måneder, inden at hun skulle gå på barsel. Hun har således en del erfaring med sig i sit nye job som sognepræst i Grundtvigs Kirke, hvor en af hendes mange opgaver – ud over alt det som en præstestilling ellers byder på – er, at få startet minikonfirmandundervisningen.
– Det er en udfordring, da det skal køres i gang, men jeg glæder mig til det og håber, det kan komme til at blive lige så godt, som jeg har erfaring med, det kan være fra Frederiksberg Kirke, siger Inge Lise Løkkegaard, der har varetaget et vikariat i Grundtvigs Kirke siden januar i år, men som 5. oktober blev ansat i en fast 67%-stilling samme sted.
Dåben er en gave – dåbsoplæring en opgave
Inge Lise Løkkegaard glæder sig til at få minikonfirmandholdene startet, både fordi det er spændende og sjovt at arbejde med børn i den alder, men også fordi hun anser det for en del af den dåbsoplæring og kristendomsformidling, som er nødvendig, da kendskabet til kirke, tro og kristendom ikke længere er en del af den almindelige dannelses håndbagage. Emnet dåbsoplæring beskæftigede hun sig også med i sit speciale.
– Det var på det tidspunkt, hvor tanken om at indføre et katekumenat, altså en form for forberedende undervisning i dåb og kristendom inden selve dåben, kom frem i forbindelse med en øget debat om dåb og medlemskab af folkekirken. Den debat inspirerede mig til at gå i dybden med, hvad dåbens egentlige betydning er, og hvordan vi som mennesker skal forholde os til den, forstå den og leve vores liv i lyset af den, fortæller hun og fortsætter:
– Nu ligger specialet efterhånden nogle år tilbage, og det er ikke let at gengive i to linier, men specialet var en undersøgelse af to klassiske teologers tanker om dåb og det, man kalder efterfølgelse. En redegørelse for, hvad dåben består af, hvad den betyder for mennesket, om den ”gør en forskel” i og for mennesket. Jeg stillede nogle af de spørgsmål, som man kan opleve at få til dåbssamtaler, nemlig: Er man en anden, når man er blevet døbt, og hvad skal der til, - eller - skal der noget til fra menneskets side, for at dåben ”virker”?
Snydepels
Jeg er stadig optaget af spørgsmålene, men sikkert er det, at alle døbte hviler på de ord, der siges i dåben, de løfter og gaver, der gives - og det er dem, der gør, at vi er noget andet bagefter, siger Inge Lise Løkkegaard og tilføjer, at diskussionen dengang endte med, at man generelt tog afstand fra, at man som dåbssøgende skulle gøre noget forud for modtagelse af dåbens sakramente.
– Men tanken var et indspark i en vigtig diskussion, hvor ingen var uenige om vigtigheden af, at dåben opfølges med oplæring og undervisning generelt, når Inge Lise Løkkegaard at tilføje, inden hun skal over til de spændte skolebørn og fortælle om brødrene Esau og Jakob, og om hvorfra ordet ”snydepels” stammer – nemlig fra historien om dengang Jakob snød sig til førstefødselsretten og velsignelsen med en skål linser og noget gedeskind.
Charlotte Cappi Grunnet
Oversigt over Nyt om navne artikler