Folkekirkens udenrigstjeneste
23. november 2007
Jan Nilsson, teologisk sekretær i Det mellemkirkelige Råd, er blevet ordineret, så han også kan varetage de fælleskirkelige gudstjenester
Jan Nilsson har været teologisk sekretær i Det mellemkirkelige Råd siden 2004. I august i år blev han ordineret i Københavns Domkirke for også at kunne forestå de gudstjenester og andagter, der bliver holdt i forbindelse med mellemkirkelige møder.
En del af en større sammenhæng
Netop det med, at kirken er en del af en større sammenhæng, synes han, kommer til udtryk i ordinationsgudstjenesten.
– Ordinationen var en stor oplevelse. Blandt andet fordi de ord, der benyttes i ordinationsgudstjenesten og selve liturgien, udtrykker, at kirken ikke kun er kirke nu og her, men også gennem tiderne og kirke ud over hele jorden, så at sige, fortæller han.
Oplevelsen af at være en del af en større historie og sammenhæng genkender han også fra de fælleskirkelige gudstjenester.
– Det er en virkelig stor oplevelse at mødes med lutherske og andre kristne søstre og brødre fra hele verden og fejre nadver sammen, for dér er vi ét. Det udtrykker meget flot enheden på trods af vores forskellige vilkår for at være kirke.
Når man taler med Jan Nilsson, bliver man hele tiden mindet om, at det kristne og kirkelig fællesskab rækker langt ud over den kirkemur, der normalt omkranser ens lokale folkekirke.
International aktiv i studieårene
Det globale udsyn og interessen for kirken, også i international sammenhæng, startede allerede i studieårene, hvor Jan Nilsson gennem nogle studiekammerater blev aktiv i Det økumeniske Fællesråd, det som i dag hedder Dansk Kirkers Råd. Han mindes med et lille smil, at et af projekterne var en international kampagne, hvor kirkelige initiativer satte fokus på U-landenes gældeftergivelse. Interessen for det kirkelig samarbejde på tværs af grænser og kirkesamfund førte ham direkte fra teologistudiet i Århus til en 3-årig ansættelse som projektleder på et forskningsprojekt mellem Folkekirkens Nødhjælp og Københavns Universitet, og derefter kom han til Det mellemkirkelige Råd. Arbejdet i Det mellemkirkelige Råd indebærer en hel del rejseaktivitet, men Jan Nilsson når mellem rejserne at holde gudstjeneste hver anden måned i Adventskirken, hvor han er tilknyttet som ulønnet hjælpepræst.
- Det sætter jeg stor pris på. Det er også med til at give mit arbejde en forankring i folkekirkens højmesse og vores egen tradition.
Fællesskab og identitet
Det mellemkirkelige Råds arbejde og funktion kan forklares som folkekirkens udenrigstjeneste, forklarer Jan Nilsson. Opgaven er at tage sig af folkekirkens kontakter til andre kristne kirker og kirkesamfund i både Danmark og i udlandet. Og som folkekirke har vi meget at bidrage med i den forbindelse, og vi har et ansvar over for trængte kirker i andre lande, pointerer Jan Nilsson.
– I september mødtes jeg med de protestantiske kirker i Europa. Det har stor betydning for de protestantiske kirker i Østeuropa, som jo er mindretalskirker, at vi mødes. Det har afgørende betydning for fællesskabet og identiteten, fortæller han og tilføjer, at der sidste år kom et helt konkret produkt ud af et af det samarbejde.
– Leuenberg Kirkefællesskabet, de reformerte, lutherske og metodistiske kirker i Europa, lavede en fælles salmebog. Den indeholder salmer fra alle tre traditioner, og salmerne optræder med paralleloversættelser til forskellige sprog, herunder også nogle til dansk, slutter Jan Nilsson, hvis engagement og glæde ved arbejdet med at skabe kontakt mellem kirker ikke er til at tage fejl af.
Charlotte Cappi Grunnet
Oversigt over Nyt om navne artikler